november, 2010

Freddy And The Phantoms: Leaving The Landscape

Freddy And The Phantoms: Leaving The Landscape

by

Et festligt, varieret og kompetent album, uden at det rykker ved de store overordnede genreoptegnelser, teoretiske grundtanker om tonesystemets sammensætning eller den musikalske verdensudvikling i det 21. århundrede. Det kan andre få lov at rode med – Freddy And The Phantoms leverer en vare, der virker, som leveres med smittende energi og humør.

Lights Out Asia: In The Days Of Jupiter

Lights Out Asia: In The Days Of Jupiter

by

Om man er i stand til at lade sig indfange af LOA’s pausemusik fra en sci-fi-verden af ambient eksperimentering, er ikke kun en smagssag, men også et spørgsmål om temperament. Det er de langstrakte, maleriske sekvenser, parret med eksperimenterende lydkollager og momentvise glimt af en rocket wall-of-sound, der bærer trioen hjem.

Suzanne Vega: Close Up, Vol 2

Suzanne Vega: Close Up, Vol 2

by

Hovedindtrykket af dette album er som med forgængeren, at Vega er en eminent sangskriver, der formår at skrive sange, der har en usædvanlige langtidsholdbarhed. Det gør, at Vega kan opdatere og tilpasse lydbilledet nu og stadig få sangene til at leve optimalt. Det er imponerende og indgyder stor respekt.

05.11.10 – Einstürzende Neubauten – Store Vega

05.11.10 – Einstürzende Neubauten – Store Vega

by

Einstürzende Neubauten fremstår i dag som et sammenspillet ensemble, der både har den kunstneriske destruktive kraft i sig, som de også beviste i momenter denne aften, men som også kan underspille noget af det mest henåndende poetiske musik, man nærmest kan forestille sig.

Bitcrush: From Arcs To Embers

Bitcrush: From Arcs To Embers

by

Der er enkelte elementer af brus og måske en anelse støj, især på Jatuns behandling af ”Waiting for Something”, som trækker store veksler på Spacemen3 og Loop. Det er i øjeblikke som her, at lyden og skønheden fletter hånd med en knivskarp kant, man godt kunne ønske sig, der var noget mere af på et album med en imponerende stor og flot lyd.

The Walkmen: Lisbon

The Walkmen: Lisbon

by

Lisbon er et perfekt vinteralbum uden musikalske saltomortaler eller badutspring, bare plain rock af den gode gamle skole med solidt spil og melodier i traditionel musikalsk opstilling, som for en stor dels vedkommende vokser fra glimrende til suveræne – no more no less!

Broken Records: Let Me Come Home

Broken Records: Let Me Come Home

by

Smuk, storladen og fornem opfølger fra Broken Records, der dog mangler den samme vekselvirkning mellem energisk power og storladen skønhed, som gjorde debutalbummet til et af de mest lovende indenfor indie-folk/rock-genren længe.

Kelley Stoltz: To Dreamers

Kelley Stoltz: To Dreamers

by

Kelley Stoltz leverer en både charmerende, men også langsommelig og langstrakt omgang garage-indie på albummet To Dreamers. Den amerikanske kunstner med de britiske inspirationer, lader således sin lytter vente lidt for langt mellem de højdepunkter, der gør at det lidt for mudrede og ensartede lydbillede får nuancer.

Telestjernen: Roxy Grill

Telestjernen: Roxy Grill

by

Telestjernen er ledestjernen i en rockmæssig rundtur i udkantsdanmark, hvor new romantics skønt forenes med røvballerock, hvor knallertudstødningen blander sig i næseborene med gyllestanken fra den nærliggende mark og friturestanken fra grillbaren, der i dette tilfælde hedder Roxy Grill.

Les Savy Fav: Root For Ruin

Les Savy Fav: Root For Ruin

by

Les Savy Fav har begået en solid plade, som indimellem forfalder til lidt for skematiseret og gennemtygget indierock af den amerikanske skole, men som et godt stykke hen ad vejen er knippelgodt skruet sammen.