november, 2011

Maia Vidal: God Is My Bike

Maia Vidal: God Is My Bike

by

Maia Vidal har sine store styrker i den utraditionelle tilgang til popgenren, men samtidig når de to modsætninger – den alvorsfulde og den spøge- og legesyge – kun sjældent at finde sammen for alvor. Oftest er det enten den ene eller den anden side af Maia Vidal, der slår igennem.

Zola Jesus: Conatus

Zola Jesus: Conatus

by

Zolas karakteristiske, men også statisk dybe og lidt grædekonelignende stemme, har relativt få udsving og har dermed den bagdel, at den trætter lidt i længden. Langt hen ad vejen holder den dog ens interesse fangen og i samspil med de stemningsfulde og ildevarslende numre, gøder den jorden til mange lyt.

11.11.11 – Elbow – Falconer salen

11.11.11 – Elbow – Falconer salen

by

Lyden i den pænt besøgte sal var glimrende, lyssætningen fornem og publikum fremstod prisværdigt stille, ja næsten ærefrygtigt, men alligevel forlod jeg Falconer salen med en lidt tom fornemmelse, måske fordi det hele var sat i scene og ramme uden indskud af overraskelser

Handsome Furs: Sound Kapital

Handsome Furs: Sound Kapital

by

Ægteparret Dan Boeckner og Alexei Perry sparker lytteren i skridtet med billigt lydende trommemaskiner, keyboards og kontante guitarakkorder, på de ni numre tredje ombæring af deres elektropop med punket kant udgør.

Solander: Passing Mt. Salu

Solander: Passing Mt. Salu

by

Solander har et stort potentiale, men bandets toer er en skuffelse, hvor de fleste eksperimenter ikke rigtig rykker noget. Det bliver lidt langstrakt og ligegyldigt, og den stærke melodiske evne fra debuten synes næsten fraværende.

Laust Sonne: Laust Sonne

Laust Sonne: Laust Sonne

by

Problemet med Sonnes solodebut er inkonsistensen i det musikalske indhold. Det ene øjeblik er vi i ultraelektroniske dance-eldoradoer, det andet i et halvhjertet forsøg på en ballade. Der mangler en rød tråd og også en konsistens i kvaliteten.

VOLA: Monsters

VOLA: Monsters

by

Det starter egentlig rimeligt lovende for den nye danske kvartet, men desværre skuffes man flere gange, når musikken munder ud i et anti-klimaks. Alt i alt bliver det lidt for pænt og lidt mere arrigskab kunne have været at foretrække.