10.12.09 – Yes – Amager Bio, København
Faren for at blive til en anakronisme lå lige for, men Yes aflivede den frygt med hårdt arbejde og nogle numre, der stadig holder distancen.
Hola Ghost: The Man They Couldn’t Hang
Der er tale om en herlig uhøjtidelig – men også gravalvorlig – omgang surfpunk, når de bandanaformummede mariachis fyrer deres psychobilly af med stilrene og gennemførte sange.
Blända: Minnesmissbruk
Der er noget sært beroligende ved Bländas debutalbum. å albummets 12 skæringer bliver der nynnet, hvisket og krukket og knirket med knastør humor og en spillemandslyst, man normalt aldrig ser på disse kanter.
Fu Manchu: Signs of Infinite Power
Det behøves ikke at være så svært, og når man har Fu Manchus rutine og tæft for det effektive, lyder det faktisk momentvist rigtig, rigtig godt. Især de tungere passager, hvor det hele falder ned i gear, er man nede i støvet sammen med drengene.
Scarred By Beauty: We Swim
Der er tale om en ep med tre numre, men alligevel skal der ikke mere til, før man føler sig overbevist om, at denne unge kvartet besidder et solidt talent og et stærkt drive. Det er metalcore med elementer af grind, deathcore og momentvist tonstunge rytmer, der står i spændende kontrast til den aggressive stil.
Syreregn: OCD
Jeg er sikker på, at Syreregn vil fungere fint til mindre koncerter i tilrøgede baglokaler, hvor der sidder en flok jordhuggahippier og sumper, men der er simpelthen for lidt nyt under solen, til at min interesse er fanget albummet ud.
Underworld vs The Misterons: Athens
Alt i alt byder Underworld sammen med deres legekammerater fra musikstudiet op til en omgang småsære og storlegende excesser fra deres imponerende bagkatalog og deres i alle sammenhænge dybt kreative univers.
The Amazing: The Amazing
The Amazing har skabt et dybt og inderligt musikalsk univers med deres nostalgiske folkrock, der sænker sig i sjælen med en vederkvægende ro omkring sig. Et stærkt debutalbum, der vil tiltale alle med hang til den melankolske, tyste stemning, der langsomt fylder sprækkerne i sindet ud med næringsrigt muld.
Why Write?: Why Write? EP
Why Writes Jacob Faurholt er rundet af det århusianske musikmiljø, har drukket af den samme kalk som Neil Young, forsøger at trække musikalske tråde over flere dekaders lyd fra det stilskabende støjende fra 90’erne, til det sørgmuntre og fortællende fra det seneste tiårs singer-songwriter-tradition.
Heather Nova – interview
Efter en aften af de helt sjældne, da Heather Nova gæstede Koncerthusets Studio 2 den 12.11., fik diskant mulighed for at veksle ord over mailen med den ellers meget pressesky sangerinde og sangskriver.
12.11.09 – Heather Nova – Koncerthusets Studio 2, København
Den semiakustiske fremførelse gjorde, at numrene fremstod mere nøgne og sårbare, men også stærkere og mere overbevisende, og den sky sangerinde stod som en ensom sirene i sine følelsers frådende hav og sang sin sjæl ud til et publikum, der sad på spidsen af stolene og sugede magien til sig.
Kå: Himlens kant når helt herud
Kå’s andet udspil efter den anmelderroste debut med Sammenbidt Blidt fra 2005 består af ti modne sange, der kredser om uforløste møder med virkeligheden og med lige så forløsende hjertevarme, når det melankolske blus bliver skruet lidt ned.
07.11.09 – Loppen – Crippled Black Phoenix
Hvordan fornemmer man bedst en nordengelsk oktet, der kombinerer moderne støjfrekvenser med lyden fra klassiske træ- og messinginstrumenter i et musikalsk univers, der spræller og stritter imod enhver genrebeskrivelse? Man besøger bandet forud for deres koncert for en snak om inspirationskilder, nøgenoptrædning og om at være ærligt til stede i sin musik.
27.10.09 – Bird + Jarle Bernhoft – Copenhagen Jazzhouse
Alt i alt en aften i selskab med to fantastiske musikere med hver deres projekt, som med ganske få hjælpemidler skabte både swingende og bragende god underholdning for det fremmødte publikum i Jazzhusets underetage – hvor lyden i øvrigt var rigtig god i det højloftede rum.
Vinyl Floor: Do You Still Dream
Det er ikke fordi, det er vildt. Det bliver Vinyl Floor aldrig. Men som det blomstermønstrede vinylgulv hjemme i barndomshjemmet, vækker kvartetten gode minder fra den klassiske rocks æra, spillet med et overbevisende talent, der forhåbentligt rækker til langt mere end de første fine takter.