Yapa: Pariwaga
Er du et søgende væsen, der gene vil høre vestligt musik filtreret gennem et lokalt studie i Burkina Faso og raffineret af den franske trio, er Yapa et både opløftende og spændende bekendtskab.
02.04.10 – Kellermensch + Terminal – Templet, Lyngby
Indtryk fra en Kælderverden ”Hvad fanden, det ligner et kæmpe tissehus”, udbryder min ledsager denne aften, da vi nærmer os bygningen, som knejser stolt…
Alcoholic Faith Mission: Let This Be The Last Night We Care
AFM er tidligere blevet sammenlignet med Arcade Fire – og ikke med urette – men kvintetten er først og fremmest sin egen, og har med dette udspil sat en fed streg under den lyd og den performance, der kendetegner bandets signatur.
SubtractiveLAD: Life at the End of the World
Som skyggebilleder på nethinden flimrer Hummels musikalske rejse sig ind i bevidstheden og udvider sig indefra. Der er ikke tale om afgrænsede skæringer, der starter og stopper i det fysiske rum, der er tale om forløb og erfaringer, der forløser sig gennem lyde og antydninger af anslag.
Vervain: Rigshospitalet
Numrene bliver leveret som glohede metalbyger af et par minutters varighed, og de 12 skæringer er overstået, før man kan barbere en perserkat. Elskere af Madball og Exploited bør lade sig indlægge på Vervains Rigshospital – Psykiatrisk Afdeling!
We Fell To Earth: We Fell To Earth
Der er mange spændende ting på spil hos WFTE, og fans af den britiske dub-scene bør tjekke duoens avancerede minimalisme ud. Der er en både foruroligende dommedagsprofeti, nærmest suicidal, og en boblende kreativitet, der forener lyset med det dystre, det legende med det farlige.
11.02.10 – Joakim Thåström – Store Vega, København
Svensk troubadour og anarkist på hjemmebane i Vega ”Jag tänkte, att det skulle fungera”, sagde den 52-årige sanger og sangskriver, Joakim Thåström, da han…
Jetpetz: Mind Spiderz
Meget kan man tilgive, hvis tungen spiller i kinden og hånden har et solidt greb om bollerne i de stramme, røde læderbukser. Men numrene og ikke mindst produktionen er alt for pæn på dette udspil.
Sedated Angel: Far Beyond Repair
Der er tale om stonerrock af fineste slags, med temposkift i de nedre lag, der aldrig bliver forceret, og med masser af energi og drive, som er det brændstof, der skal føde maskinen. De ni skæringer på albummet indeholder præcist så megen krop og fluorescerende stemning, at det bliver solidt overbevisende.
28.01.10 – Mustasch – Pumpehuset
De fem studiealbums udgør tilsammen et solidt bagkatalog, men det var især numrene fra bandets seneste selvbetitlede udgivelse, der gik rent ind hos undertegnede. Numrene har simpelthen et markant bedre sangmateriale, og dét, sammenholdt med bandets efterhånden solide rutine, gør Mustasch til en overbevisende oplevelse.
Nr. 6 – Kent: Du & Jag Döden
Du & Jag Döden er en solid pæl, der står i midten af dekaden og lyser flot op i den skandinaviske tradition for sublim sangskrivning, eminent udført af et fantastisk sammenspillet kollektiv og flot produceret ned til den mindste detalje.
Sveriges mest rå og kompromisløse folkrocksanger giver sjældent show i Vega
52-årige Sven Joachim Eriksson Thåström, eller bare Thåström for de fleste, har gennem sine 33 aktive år udgivet et utal af albums med så…
Nr. 21 – Katatonia: The Great Cold Distance
Med The Great Cold Distance har Katatonia fået et solidt greb om melodiernes kvalitative niveau, og det virker, som om der er sket et løft i forhold til tidligere, uden at det nødvendigvis lyder bedre eller mere gennemarbejdet. Det virker bare, som om Katatonia endelig er ved at have fundet det sted, hvor de gerne vil være.
For Selena And Sin: Primrose Path
Der er intet, absolut intet nyt under den finske sol hos FSAS. Der er hverken konsekvens, attitude eller talent, der bevæger sig bare en smule ud over middelmådigheden.
Idlewild: Post Electric Blues
Idlewild’s seneste album, Post Electric Blues, er en stilsikker bekendelse til især den amerikanske folkrock som den lyder i hænderne på Neil Young og hans Skøre Heste og på Mike Stipe og hans karakteristiske sound og sans for melodi og rytme.