Gravens Rand: Lysternes Lakaj
byLængsel mod humoristisk hærværk forløses ikke Gravens Rand forsøger at gå både Tom Waits og John Mogensen i bedene på en humoristisk facon, desværre…
Længsel mod humoristisk hærværk forløses ikke Gravens Rand forsøger at gå både Tom Waits og John Mogensen i bedene på en humoristisk facon, desværre…
Sort bog med mange spændende kapitler Københavnske Black Book Lodge har eksisteret i et par år og har for nyligt udsendt deres debutalbum. Et…
Et godt band, der er blevet bedre For et års tid siden sneg et lille dansk band sig ind i ørene på landets musiklyttere….
Tråde ud til alle verdenshjørner At InsIDeaDs medlemmer stammer fra både Sverige og Grækenland fremgår på flere måder af deres jævnt interessante, men ikke…
Morning Phase præsenterer den roligste Beck vi endnu har set. Da han allerede har bevist sit talent utallige gange, kan han koncentrer sig om at sammensætte gode sange, som er repræsenteret i rigt tal på Morning Phase, med ’Wave’, ’Blue Moon’ og ’Turn Away’ som de lysende højdepunkter.
Datid og nutid i skøn forening Svenske Sahg forstår på deres nye plade at bruge retrorockelementer sammen med en mere moderne, tung lyd og…
Titlen på danske Helhorses nyeste album lyder nærmest som en højstemt lovprisning af døden og lytter man til albummet passer denne antagelse godt; sjældent har død og forfald været så velklingende i sit musikalske udtryk.
Hvem havde troet, at Bad Religion skulle udgive et julealbum? Ikke undertegnede i hvert fald, men de overfører rent faktisk de valgte julesange til det Bad Religionske univers på en rigtig god måde.
Israel Gripka Nash’ nyeste album er et overraskende et af slagsen. Den amerikanske sanger og sangskriver er nemlig skiftet fra en den mere traditionelle lige ud af landevejen americana han spillede på det forrige album, til en mere Wall of Sonund lignende tilgang med masser af lag af vokaler.
Er man til den forførende og stærkt suggererende ambient, der ikke vil andet end behage og skabe stemningsfulde indre billeder, udgør Northcapes Exploration and Ascent et godt sted at befinde sig.
Går man i dybden med Scarlet Chives’ univers, føler man sig hurtigt draget ind i et mørkt og kontrastfuldt popunivers. Efterhånden som man drages ind i det, finder man også ud af, at det også er ganske smukt.
Der er noget varmt og intimt i numrenes filigran, men der er også længsel og mol i klangene, og man er hele tiden splittet mellem de modsatrettede følelser i kompositionerne.
At vise sin stolthed over sin tekniske kunnen er én ting, men at lade opvisningen udgøre det komplette udtryk for et helt album er et noget andet, og mindre heldigt tilfælde.
James Allan producerer igen selv på Later When The TV Turns To Static. Han synger stadig med en tyk og ganske charmerende skotsk accent, og trommeslageren Jonna Löfgren slår stadig på sine trommer stående, men alligevel er noget anderledes på Glasvegas’ tredje album. Albummet bærer præg af mere personlige tekster og melankoli fra James Allans side, hvor skotterne på på deres seneste album var blevet mere højtragende og utydelige i deres udtryk.
Causa Suis komplekse og svævende instrumentale musik er ikke for alle, men har man tålmodighed til mange gennemlytninger, åbner der sig et til tider dragende og smukt album, der dog ikke altid er skarpt nok til at fastholde interessen gennem alle 64 minutter.