Melorman: Waves
byAlt i alt er Waves en lidt fersk udgave af behagelig ambient med masser af vellyd og kvaliteter, men man sidder alligevel med en følelse af, at Haniotakis slipper lige lovlig let omkring det hele.
Udgivelser
Jason Isbell: Southeastern
byJason Isbell har momentvist vist sig som en af dette årtusinds bedste sangskrivere (ja, det er store ord!), men først på Southeastern er der kommet et helstøbt og fuldstændigt suverænt album ud af den tidligere Drive-By Trucker.
PRE-Be-UN: Clean Spasms
byPå Clean Spasms har PRE-Be-UN succes med et let genkendeligt lydbillede og opfindsomme arrangementer, mens det kniber mere med de gode sange. Desværre er der for mange forglemmelige sange til at karakteren kommer helt op at ringe.
Fat Freddy’s Drop: Blackbird
byFat Freddy’s Drop leger stadig med genrerne på Blackbird. Reggae, Soul og RnB dominerer lydbilledet, mens elektroniske elementer hele tiden sniger sig ind, hvilket er med til at give dem den lyd, som de er blevet så kendte for, og som de ynder at folde yderligere ud i deres liveshows.
Mercenary: Through Our Darkest Days
byDet nye album fra Mercenary viser, at de er kommet sig over tabet af de medlemmer, der forlod bandet for nogle år siden, og selvom albummet på nogle punkter er en del bedre end det forrige, er det desværre ikke helt så godt, som man kunne håbe.
Psy:Code: Cause And Neglect
byDa danske Psy:Code udgav deres debut i 2010 var denne anmelder ret imponeret og heldigvis er bandets musikalske niveau kun blevet endnu bedre på deres andet album Cause And Neglect.
Gravewurm: Infernal Minions
bySkal man virkelig tage det her seriøst? Hvis man koger albummets udtryk ned, så er det en stor latterliggørelse af blackmetalgenrens stolte old school lyd. Heldigvis er Infernal Minions nok snart glemt igen, sammen med Gravewurm selv. Der er jo tydeligvis med rette, de stadig bliver overset efter så mange års øvelse.
!!!: THR!!!ER
byPå deres femte album, THR!!!ER, er !!! fortsat med deres egen blanding af indie, dance og rock, og meget af det er ganske vellykket, men i længden bliver det for ensidigt til, at albummet kommer helt op og ringe.
John Fullbright: From the Ground Up
byJohn Fullbright er en mester i såvel gode melodier og fremragende lyrik, og hvis der kan følges fornuftigt op på dette album, så kan Fullbright blive en af de helt store indenfor sin genre.
Wild Nothing: Empty Estate
byWild Nothing, alias Jack Tatum, imponerer på denne EP, hvor han ikke bare demonstrerer en god smag, men også stort talent for både at lave gode sange og interessante lydtapeter. Er man ikke bekendt med Wild Nothing, og sætter man pris på drømmepop og Brian Eno, kan man roligt starte med Empty Estate.
Mother Lewinsky: Mother Lewinsky EP
byMother Lewinskys debut-EP viser et meget talentfuldt band, som bestemt har basis for et større gennembrud. Allerede nu er de et meget interessant bekendtskab, og det mest negative der kan siges om nærværende EP er, at der er for lidt af den.
FastPoHolmen: Andas In
byKusine/fætter-parret Adam og Dawn Fastholm formår igen at kreere underværker på deres kun andet udspil Andas In. Genreforvirringen er total, konventionerne og reglerne er smidt væk, og tilbage står der pure god musik der swinger, rører, glæder, underholder og fortæller om alt mellem himmel og jord.
Wardruna: Yggdrasil
byAnden del af Wardrunas trilogi tager sig ud som en lang smuk komposition, der er bedst i begyndelsen og slutningen. Bandet har eksisteret i ti år, og medlemmerne tæller bl.a. Gaahl fra det berømte blackmetalband Gorgoroth – udtrykket er dog markant anderledes i Warduna-sammenhæng.
Jonas Alaska: If Only As A Ghost
byJonas Alaska er blevet kaldt Norges Bob Dylan. Den 25-årige nordmand har da heller aldrig lagt skjul på, at han både har lært og er blevet inspireret af Dylan, og det kan også spores i Alaskas musik, hvor han dog også har sine egne interessante sider.
Where Did Nora Go: Where Did Nora Go
byWhere Did Nora Go er popmusik med masser af stemninger, idéer og udtryk. For pop-elskere er det måske lidt for meget af det gode – for lyttere med hang til eksperimenter er det måske lidt for poppet. Lad os håbe, at lytterne i begge lejre er klar på at være nysgerrige og gå på kompromis, for den meget høje kvalitet af dette album kan ikke anfægtes.