Puppet Arms’ evner ligger ikke i at spille hardcore metal, men i deres legende måde at fusionere en growl-light med en faktisk ret god vokal i Rasmus Castro og deres konstant varierede spil, der bringer minder om Rage Against The Machine meets Godsmack i en uhellig alliance.
Åh! Endelig er den søde ventetid overstået – og nu er det her så: Det nyeste album fra fantastiske Thomas Dybdahl… Efter mødet med Waiting For That One Clear Moment kan jeg ikke andet end at drømme mig tilbage til den søde ventetid. Åh!
Thee Attacks sætter et stilsikkert modangreb ind på et album sprængfyldt med energi, charme og attitude. Der mangler måske en ”My Generation”, men aalborgenserne sætter en aggressiv streg under, at de lige nu er et af de mest interessante bands herhjemme.
Xavier Rudd & Izintaba er på nippet til at begå et sandt mesterværk. En klassiker. Et album, der vil blive husket i mange år frem i tiden. Men de få svage punkter undervejs er dog nok til, at den fornemmelse af at være totalt overrumplet og opslugt, som man sidder tilbage med efter den første del af albummet ikke holder hele vejen.
Intet engagement i kilometers sigte, en fatal mangel på musikalsk fantasi, zero gennemslagskraft og minus viljestyrke, men værst af alt en fornemmelse af et band, som har ressourcerne, virkemidlerne og mulighederne for at lave noget godt, men som lader hånt om dette og kun har et skuldertræk tilovers for egne evner.
Munk er utvivlsomt en suveræn udøver af electroniske klange, i samspil med enkle, men smukt klingende guitarfigurer. Over 12 lydlandskaber præsenteres vi for en skønhedssøgende og overordentlig behagelig musikalsk oplevelse, helt uden ord, men særdeles rig på stemninger og både vægtløse og himmelskuende frekvenser.
General Fiasco leverer et ganske fint debutalbum, der ikke udfordrer voldsomt, men som til gengæld indeholder masser af fin radiorock, der har lidt mere kant på tekstsiden, end på produktionen. Vi er lidt dybere end hos flertallet af amerikanske collegerockere, men stadig på et relativt overfladisk niveau, hvor det er melodierne og umiddelbarheden, der bærer læsset.
Striving Vines giver store løfter for fremtiden. Debutalbummet er et stort skridt på den vej, der kan føre bandet frem til national og bred anerkendelse. Der mangler måske det sidste twist af variation og et par enkelte overraskelseselementer undervejs, før det er i helt i top.
Danske Black Light White Light mangler stadig noget for at nå derop, hvor det bliver rigtig sjovt. Men deres debut-ep viser et potentiale, der gør at de ligger i den bedre halvdel af den danske rock-undergrund.
Det overordnede indtryk bliver, at Rae synger som en engel, men ikke skaber nok variation – eller skriver tekster, som betyder noget. The Sea er et album, som jeg kan nyde lidt nu, men som nok går i glemmebogen, når denne anmeldelse er skrevet.
Groove Armada har skabt noget nær et fuldendt album, der går fra afsindigt godt til genialt ved tredje, femte og tyvende gennemlytning. Det er et teknisk vidunderbarn, med solister af en fantastisk spændende tyngde, der giver de strømlinede overflader en tekstur af kød og blod og liv ud over det sædvanlige.
Det bliver lidt for konceptuelt og ensformigt. Der er for langt mellem de gode melodier og de tiltrækkende momenter. Og derfor bliver Everybody Was In The French Resistance…Now! en duo, som tiltrækker sig mere opmærksomhed på sin løjerlighed end på sine evner.
Historien har vist, at det at være søn af en stor musiker ikke er ensbetydende med, at man også selv kan levere varen. Men det kan Paul Simons søn, Harper, og han imponerer stort på sin solodebut af pop, folk og country.
Fans af Odelay, den tidlige triphop i almindelighed og electronica i den mere lounge-orienterede del af skalaen, vil med sikkerhed finde Hories engelsksprogede projekt både charmerende, spændende og fyldt med boblende vellyd.
Det er et dygtigt og langtidsholdbart album, som portugisiske Rita Redshoes debuterer med. Det har allerede et par år på bagen og har blot udvidet sit eget og Rita Redshoes popularitets-territorie langsomt men sikkert. For der er masser af kvalitet, variation og dybde på debutalbummet, der kvalitativt hører hjemme blandt årets pæne overraskelser.