Man fik lyst til at drikke en fadøl med sine gode venner, og ja bare hygge, men altså ikke lyst til at koncentrere sig om koncerten. Bare hygge på den der Grøn Koncert-måde, hvor det kan være ligegyldigt hvem der spiller oppe på scenen.
Det var på flere måder passende, at ørkenkongerne fra Queens of the Stone Age lagde ud med nummeret ”Feel Good Hit of the Summer”. For der var alt mulig grund til at have det godt foran Orange Scene. Solen skinnede fra en skyfri himmel.
Solen stod lavt over himlen, da bandet lukkede en tætpakket Odeonscene ned for i år. Man kunne måske have ønsket sig lidt mere action i Calexicos saloon, men måske var det netop i erkendelsen af programtidspunktet, at orkestret ikke for alvor satte sporene i flankerne.
Med Blakes cool attitude, kunne intet gå galt. Ja faktisk var det en mindre genistreg, at genskabe en hyggelig Stella Polaris stemning, søndag eftermiddag på Orange
Varmen og støvet dominerede søndag eftermiddag, og var et passende klima for sydstatsamerikanerne i The Sword, som leverede en professionel, men noget ensformig koncert.
Der var ingen fejl i maskinen på Orange. Med gruppens vigtigste numre, kørte de ligeud af den snorlige Kraftwerk-bane, uden at tage afkørslen til andre musikalske sideveje.
Blood Command er nok et ret ubeskrevet blad, men nysgerrigheden var efterhånden aftagende for de tømmermændsramte festivalgæster, da bandet gik på scenen denne solsvedne søndag eftermiddag.
Det var en koncert der var et konstant højdepunkt, der blev leveret så præcist, så inderligt og så uforglemmeligt, at de 90 minutters magi vil stå stærkt printet i min hukommelse lang tid frem over.
Efter at have vadet rundt i urinstøv hele ugen fik publikum blæst i hvert fald øregangene rene med det norske seks mands orkester Kvelertaks bastard af en hed affære mellem old school garagerock attituder og nyere blackmetal aggressioner.
De unge gutter i Iceage har i den grad været genstand for en hype, og at placere Iceage på Roskilde Festivals næststørste scene Arena lørdag aften, virkede som et totalt fejlskud fra bookinggruppen.
Nogle forskrækkede festivaldeltagere, som lå og solede sig på planen foran Odeon, fik sig en brat opvågnen, da satan selv i form af black/thrash metal bandet Goatwhore fra New Orleans uden varsel indtog scenen.
Der gik kun et par dage fra Metallica annoncerede deres genkomst til Roskilde Festival, før lørdagsbilletterne var revet væk. For det band er en institution, og uanset om man er til metal eller ej, kan de fleste nok finde en sang eller to i radioen, som det er værd at nynne med på.
Der er altid noget at være sur over når man er Matt Berninger, og derfor er der også altid en grund til at drikke. Med en cool atittude gik Berninger vogtende rundt på Orange Scene, med et krus champagne i hånden når han ikke sang, og når han sang skreg han sine inderste smerter ud.
Bandets fanskare – deres turbojugends – stod selvfølgelig klar på de forreste rækker og sikrede en varm velkomst for deres helte. Der blev lagt ud med numre tilbage fra deres store gennembrudsplade Apocalypse Dudes fra 1998, et album, der sammen med Sexual Harassment blev rigt repræsenteret på denne solbeskinnede eftermiddag.
Det krævede en vis dedikation at trodse masserne og albue sig vej frem til Linkobans koncert på det lille Cosmopol . Men havde der været retfærdighed i verden, havde kunstnerne byttet plads for der var lagt noget mere krydderi i Linkobans frituregryde end i Rihannas R&B sovsede små nuggets.