Der er noget højstemt religiøst over nogle af numrene, mens der er noget helt back-to-basics røvballe-jordnært på andre numre. Det giver en fornemmelse af stort overskud og en kombination af topmoderne indie og 70’er-disco, der mødes med organisten fra et landligt pensionistbanko og en vildtfaren svensk visesangerinde.
Roskilde Festival er godt igang med at offentliggøre kunstnere i en lind strøm, og indtil videre har metalfans kunnet glæde sig over navne som…
Jeg er egentlig rigtig ærgerlig over, at jeg ikke kan skamrose dette album, for jeg er vild med udgangspunktet, tanken, konceptet og umiddelbarheden. Men det er bare for sjældent, at det hele kommer til at passe sammen i Blaars univers.
Amerikanske Brett Perkins er nok bedst kendt herhjemme for at arrangere Copenhagen Songwriters Festival. Men han har også udgivet en lang række albums, og…
Mercenary står over for mange nye udfordringer, og skal overbevise om at de kan klare sig lige så godt som før, til trods for at det episke, der var så understregende for deres lyd, nu er borte med keyboardets forsvinden og Mikkel Sandagers ditto. Det er ikke lykkedes hundrede procent på Metamorphosis.
Diskant.dk har talt med Jakob Møbjerg fra Mercenary, der er aktuelle med et spritnyt studiealbum.
Med Magic har Sean Rowe udgivet et flot og afdæmpet debutalbum, der lover godt for fremtiden. På albummets afdæmpede numre viser Rowe et stort potentiale, men desværre går det knap så godt når tempoet skrues i vejret.
Brooklyn kvartetten The Pains of Being Pure at Heart er ved at være klar til at udgive opfølgeren til deres selvbetitlede debut fra 2009….
Jonas Petersens debut består af hymner med en elegisk stemning over sig. Om du er kristen, muslim, hedning eller noget helt andet, så kan du være helt rolig. Der er på ingen måde tale om en prædiken fra Hymns from Nineveh. Det er eftertænksomt og åbenhjertet, og det er svært ikke at blive ramt af.
Det føltes eksklusivt at være i selskab med The Good The Bad på Mirage denne torsdag aften. Knap 100 gæster var der plads til i området omkring baren, mens TGTB fyrede den af fra deres position over/bagved baren. Deres meget unikke genre fik de leveret fremragende. De opnåede aldrig en decideret koncert-stemning i lokalet, men i stedet skabte de en cool loungestemning af den beskidte slags
Telekinesis er en lidt sær størrelse, der er et halvt album om rigtig at komme i gang, og så smækkes der 4-5 fremragende, alsidige og imponerende numre af sted på albummets sidste halvdel. Fra følsomt til festligt – fra Status Quo over punk og britpop. Det er temmelig spraglet og vældigt svingende i sin kvalitet.
Det bliver omtrent til at halvt album, der er omgærdet af en vis magi og excentricitet, og som derigennem har et bemærkelsesværdigt niveau. Men det bliver også til et halvt album, der står som legeplads og fyldnumre, og som ikke er specielt vellykket. Derfor bliver Horses and High Heels et album, der skal overleve på de bedste enkeltnumre – ikke som album.
Den 18. april udgiver britiske Guillemots deres tredje studiealbum – og det første siden 2008s Red. At publikum ikke har glemt bandet i den…