Viva Vertigo – Interview
Diskant har talt med Simon Beck fra Viva Vertigo, der er albumaktuelle med Vicious Echo.
Diskant har talt med Simon Beck fra Viva Vertigo, der er albumaktuelle med Vicious Echo.
Klang indeholder en række knivskarpe numre, der i stil ligger i forlængelse af Fanz Ferdinands galoperende energi og med en Donohoe i lyrisk topform som en Morrissey på lykkepiller.
At lytte til AFM er som at sidde i et storbyrum, helt alene sammen med sin gode ven Jack Daniels, og forsøge at tyde betydningerne af stjernernes skær i kontrasten til det blinkende neonskilt oven over den lokale liquershop.
Men som djævelens advokat må jeg sige, at deres meget amerikanske nu-metal er alt for poleret og pænt til at gøre det store indtryk i den mængde af kompetente og velspillende metalbands, som der rent faktisk er en underskov af.
A Kid Hereafter spiller tydeligvis, fordi de kan lide det – også selvom der ikke står en brølende crowd foran dem. Der blev skudt med skarpt fra hoften, og numrene blev fremført med både bid og en afvæbnende lystighed, der sikrede det høje niveau på lørdagsunderholdningen denne aften.
Malajube kan være svære at sætte i bås, men det er absolut også det, der gør dem et bekendtskab værd. Der er masser på spil, og Malajube formår at spænde deres musik over følelser af tristesse, vemod, avantgarde og ligefrem, boblende glæde.
C’est tres bon!
Den norske kvartet indtog Loppen denne aften med deres fjerde udgivelse Hardt Regn i bagagen, og der blev budt op til fællessang, knyttede næver og andre løjerlige indfald. Men altid med et glimt i øjet og en selvironisk distance med de bundsolide, gyngende numre fra de i alt fire udgivelser, det er blevet til.
Intet mindre end usædvanligt gennemarbejdet og flot disponeret produktion, med en tung og mørk rytmesektion, som ligger godt fremme i lydbilledet sammen med de brusende keyboardflader og stilistiske guitarsløjfer…
Den københavnske kvartet Viva Vertigo er ude med sit tredje album, og har endelig fået godt fat om rockrødderne samtidig med at melodiernes kvalitet har fået et mærkbart løft. Det er der kommet et fremragende album ud af!
Der er smæk for skillingerne på de to første skæringer med masser af up-tempo og stramt spillet progrock, men både tempo og kant falder i kadence derefter, og resten af numrene ligger ligesom i et lavere gear og med mere fokus på både rytme(skift) og melodi.
Stilen på de fire numre tager afsæt i det virkningsfulde, men på en underspillet måde, der får tonerne til at klinge ud og til at skabe små pauser, hvor man spændt venter på det næste. Der er ikke noget ’støj’ eller på anden måde larmende hos Altmodisch, men der er en spændt nerve, der ligger som et sikkerhedsnet under musikken og sørger for, at intet falder igennem.
Momentvist er der tale om ganske velspillet rock med en klar fundering i 60’ernes store stjerner, men alt for ofte står bandets egne ambitioner i vejen for det simple håndværk det er at spille overbevisende rock’n’roll.
Dansk thrashcore med potentiale til mere The Burnings anden udgivelse følger fint op på det anmelderroste debutalbum Storm the Walls fra 2007. Der er…
Dansk thrashcore med potentiale til mere. The Burnings anden udgivelse følger fint op på det anmelderroste debutalbum Storm the Walls fra 2007. Der er…
Stormfuldt møde med technokollektivt emocore. Før i tiden var Huset i Magstræde samlingspunkt for meget af den eksperimenterende undergrund, samtidig med at store udenlandske…
