Forventningerne bliver aldrig for alvor indfriet, for Quicken The Heart virker til at være primært venstrehåndsarbejde og uden nogen hørbar musikalsk vision eller nødvendighed; det er lyden af et band, der har stillet sig tilfreds med at følge en opskrift uden fejl, og som derfor ikke interesserer sig synderligt for det sublime.
Problemet med Nieport er, at forsanger Gustav Niepoort aldrig rigtig lader melankolien trænge ind under huden, og at eksplosionerne savner et særpræg, som forhindrer, at de bliver overdøvet på et bugnende marked af velproduceret rockmusik.
På Tambourine Freak Machine er balancegangen desværre mindre vellykket, og det er langt hen ad vejen svært at se albumemts formål som andet end en udmærket baggrundslydcollage til et hallucinationsfyldt trip.
Microcastle får karakteren 8/10 for en række af sublime musikalske øjeblikke i et usædvanligt sammenhængende album. Det sidste hak opad får karakteren ikke, fordi der mellem de numre der fremhæves i denne anmeldelse er en række numre, der ganske vist bidrager til albummets fortælling, men som i sig selv ikke fremstår som ligeværdige partnere til det geni, der andetsteds kommer til udtryk.
Alt taget i betragtning er der tale om et af de allermest interessante danske albums i mange år; et fyrtårn af inspiration på en dansk musikscene som på det seneste er begyndt at virke en smule fastfrossen. Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med Marybell Katastrophy gennem de to tidligere EP’er, er The More uundgåelig.
Mørke beats og ætsende poesi. Med en uhørt vital post-punk placerer Decorate. Decorate. sig i genrens absolutte elite.
Det er svært ikke at komme til at holde af I Can Hear Your Heart, men det er ligeledes svært for alvor at elske udgivelsen; dertil er hverken projektet eller eksekveringen skarp nok. Der er tale om et album, som er indtil flere gennemlytninger værd men forvent ikke at det grundlæggende revolutionerer dit poetiske eller musikalske univers.
Den afgivne karakter afspejler det faktum, at jeg ikke kan anbefale Crystal Castles som andet end et kuriosum. Som et monument over hvor langt et potentielt mesterværk kan løbe af sporet.
Alt0186 er anden EP fra det otte mand store electronica/trip-hop kollektiv 180º Virvar. I løbet af blot 23 minutter formår disse otte mennesker med al ønskelig klarhed at vise deres store potentiale, samt hvorfor de endnu ikke er klar til at udgive et konsistent fuldlængde-album.
Som musikken står er det svært at finde andet argument for at lytte til Dizzy Kiss end rendyrket nostalgi, og selv nostalgien bliver efter ganske få gennemlytninger kvalmende.
Fans af Tori vil finde masser af spredte godbidder i American Doll Posse, som gør albummet værd at investere i, men for alle andre er der mange bedre albums at bruge pengene på.