30.06.17 – Father John Misty – Orange, Roskilde Festival
bySkønsang og knæfald i regnen For to år siden spillede Father John Misty en uforglemmelig, rasende pragtpræstartion af en koncert på Avalon. Solen bragede,…
Skønsang og knæfald i regnen For to år siden spillede Father John Misty en uforglemmelig, rasende pragtpræstartion af en koncert på Avalon. Solen bragede,…
En brutal og bramfri engel Dualitet er et ord, der spøger i tankerne, når amerikanske Angel Olsen kommer op i en samtale. Hun er…
Den danske crooner knøs Karl William levede varen på en regnvåd fredag, hvor han gav publikum lige dele popfest og intim sengekammersoul.
Dag 2 på Copenhell har som regel en lidt anden stemning over sig i forhold til åbningsdagen, og sådan forholdt det sig også i år. Det var blevet fredag, og da jeg ankom ud på eftermiddagen, fornemmede jeg, at det var et publikum, der nu var gået på weekend, og kunne nyde Copenhell som den fest det nu engang er. Og netop muligheden for også at feste og hygge, benyttede publikum sig også af.
Jeg var meget begejstret for koncerten i Vega, men jeg tror skotterne passer bedre til klubgigs end store stadion-venues som Arena. Det bliver for stort og bandet virker også en smule utilpasse med størrelse af forummet. Når det er sagt, er The Jesus and Mary Chain´s sange uforlignlige langt hen ad vejen og de er igennem årene blevet professionelle til fingerspidserne, modsat deres unge år, hvor de sked på alt og alle
Vi får en sætliste der dækker det meste af deres diskografi, hvor især “Tin Man” og “Spirits” gør indtryk. Seasons (Waiting for You) bliver derimod næsten demonstrativt leveret lettere underspillet og Harrington undlader de store teatralske udtryk, som at slå sig hårdt for brystet, sparke ud og lave sin finurlige dans. Den kommer kun ganske kort i afslutningen af nummeret, men det er vel forståeligt, at han er en kende træt af netop det nummer.
En helt igennem dejlig oplevelse og en sjælden indsigtsfuld og poetisk koncert, hvor man gik fra Gloria med lidt mere hjerterum, lidt klogere og i særdeleshed mere fredfyldt op opløftet klar til endnu en lang dag på festivalen.
Sammenligningen med At The Drive-In og Refused har jeg svært ved at får øje på, da de helt mangler de to bands herligt kaotiske signatur og vildskab. Hos Blood Command er det et langt mere straight udtryk. Der er dog ingen tvivl om, at de rammer deres kernepublikum denne eftermiddag, som forlader teltet smilende og synligt opløftede, da nordmændene går af scenen.
Dans, sved og tårer Forventninger var skruet godt i vejret, inden Solange Knowles trådte på scenen. Rygterne på festivalen havde svirret, og ordene: fantastisk,…
Sydstatsskønheden Margo Price gav Roskilde en ægte honky tonk oplevelse på Avalon, da hun med hudløst ærlige sange blotlagde sig med sange om kærlighed, liv og død i det gode gamle Syden.
Pavilion er godt fyldt og den 29 årige sangskriver, nyder også stor popularitet i øjeblikket. En popularitet der er støt stigende over fire plader med Hungry Saw som gennembrudddet. Teltet gynger med og er tydeligvis med Morby denne første aften på
Rag’n’Bone Man leverede onsdag nat en præstation af bibelske proportioner. Med indlevelse og følelse skabte han en euforisk samhørighed og masser af orange feeling, der sendte folk glade ud i natten.
Wonder Women og sirenesang De melankolske vidunderkvinder i Warpaint måtte fra start se sig udkonkurreret af danske Phlake på publikumsiden. De store masser havde…
Der blev malet med store musikalske farvekridt, da de legesyge barnesjæle i Pom Poko fik deres Roskilde debut. Med skæve guitar riffs, bastant tromme og sød vokal bød de publikum velkommen i deres støjende, charmerende univers.
Copenhell på papiret har vokset sig til mere end dobbelt størrelse, siden bæstet blev undfanget i 2010, men den den gode, intime og trygge stemning var den samme i år. Metalfesten foregik igen på Refshaleøen. På den store B&W hal stirrede den enorme ulv stadig glubsk med på os. V.I.P-området hed selvfølgelig R.I.P og selvfølgelig hed buslinjerne mod Refshaleøen igen linje 666. Alt var som det skal være.