28.06.17 – Warpaint – Arena, Roskilde Festival
byWonder Women og sirenesang De melankolske vidunderkvinder i Warpaint måtte fra start se sig udkonkurreret af danske Phlake på publikumsiden. De store masser havde…
Wonder Women og sirenesang De melankolske vidunderkvinder i Warpaint måtte fra start se sig udkonkurreret af danske Phlake på publikumsiden. De store masser havde…
Der blev malet med store musikalske farvekridt, da de legesyge barnesjæle i Pom Poko fik deres Roskilde debut. Med skæve guitar riffs, bastant tromme og sød vokal bød de publikum velkommen i deres støjende, charmerende univers.
Copenhell på papiret har vokset sig til mere end dobbelt størrelse, siden bæstet blev undfanget i 2010, men den den gode, intime og trygge stemning var den samme i år. Metalfesten foregik igen på Refshaleøen. På den store B&W hal stirrede den enorme ulv stadig glubsk med på os. V.I.P-området hed selvfølgelig R.I.P og selvfølgelig hed buslinjerne mod Refshaleøen igen linje 666. Alt var som det skal være.
Lidt lydudfald og måske en kende for monotont udtryk i længden rykker ikke ved det faktum, at Rising leverede en vellykket og helt igennem spilleglad koncert.
Der var masser af god, gammeldags rock ‘n’ roll og fjollede kommentarer og jokes, da canadiske Danko Jones gæstede Avalonscenen. Humoren og den gode stemning var mindst lige så meget i fokus som musikken, og det gav en god koncert.
Det kræver sit band at forene ekstrem teknisk dødsmetal med fængende riffs og melodier, men det lykkedes for amerikanske Cattle Decapitation. Dog lidt mere på album end live.
80’er-thrash, ABBA og røgelse gik hånd i hånd, da den svenske sataniske pave og hans skare af satyrer holdt messe i Arenateltet foran en bred skare af tilbedere.
Det farlige ved at se syrerock live er, at man kan risikere, at det bliver lige en tand for introvert og stenet, men denne frygt blev bestemt gjort overbevisende til skamme da de britiske syreonkler indtog Arena torsdag eftermiddag.
Endnu en gang gav norske Kvelertak en magtdemonstration udi liveoptræden hvor samtlige bandmedlemmer væltede rundt på scenen og sammen med publikum havde én stor, voldsom og festlig fællesdans.
Der var høj energi, langt hår, tamburin og bare fødder på bedste 70’er manér, da svenske Blues Pills, med fantastiske Elin Larsson i front, gav en yderst tilfredstillende koncert på Avalon torsdag formiddag.
Dejlige danske Mø fik stablet en sporadisk fest op på Orange. Hun gav publikum mulighed for fællessang og satte svaj i hofterne hos de fleste. Afslutningsvis leverede hun årets festlige klimaks på Orange med festhymnen “Lean On”.
Sturgill Simpson gav publikum en uforglemmelig tur til det musikalske vilde vest, hvor alle fik en introduktion til countrymusikken i alle afskygninger og tempi.
Bandet er sindssygt tight og jeg tager mig altid i, at være bjergtaget over den måde, hvorpå de styrer de teknisk vanskelige indspil, med næsten arrogant tilbagelænethed. Som om det er det nemmeste i verden, hvilket langtfra er tilfældet.
Nok sprang Sumners ikke rundt på scenen, ej heller så han specielt begejstret ud, men for søren, hvor spillede de op til både postpunkish mørke og moderne Raveparty med krudt i synth-bassen.
Efter tre timer i verdens bedste selskab, takkede Young og Promise of the Real af med et kæmpe gruppekram og kærligheden lyste ud af de mennesker, jeg stod iblandt. At den 70 årige mand, kan præstere ikke alene en fantastisk koncert, men rent faktisk levererede den bedste koncert, han har spillet nogensinde på dansk grund er utroligt.