28.10.09 – The Big Pink, Lille Vega, København
byTre kvarters koncert kan være fyldestgørende, hvis de er leveret med stor og gennemført intensitet og som var det livet der var sat på spil, men ingen af delene fik vi desværre i aften.
Koncerter & festivaler
Tre kvarters koncert kan være fyldestgørende, hvis de er leveret med stor og gennemført intensitet og som var det livet der var sat på spil, men ingen af delene fik vi desværre i aften.
Koncertens første 55 minutter var en præcis og nådesløs gengivelse af det yderst komplekse musiske forløb på albummet Incidents første halvdel, der veksler fra æterisk semiakustisk melodi til repetitiv, tonstung og jazzet metalrock. Alt sammen effektivt kontrabelyst med et sindsoprivende flot billedepos.
Hvad der som hovedregel startede som rolig og mørk country/americana skulle vise sig flere gange at vokse sig til storladent og vel nærmest støjende smuk folk-rock. Det betød, at der både blev plads til det intime, melankolske og mørke samtidigt med at det ofte mundende ud i noget mere storladent og løssluppent.
Betyder det noget om der er 20 eller 200 mennesker til en koncert, kunne være spørgsmålet. Uanset hvad kunne man godt ønske sig flere mennesker til Kitty Wus fortrinlige koncert. Og at flere fik øjnene op for bandets kvaliteter, både på plade og ikke mindst live.
Til aftenens koncert på loppen var Willard Grant Conspiracys frontmand Robert Fisher kun flankeret af en violinist og en guitarist. Konspirationen skulle ellers tælle mere end halvtreds musikere – og rent faktisk var det da også planlagt, at bandet denne aften skulle have inkluderet en korsangerinde samt en kvindelig keyboardspiller.
Når man er i selskab med Dream Theater, kan man forvente et uhørt højt teknisk niveau fra henholdsvis John Petruccis guitar, Myungs seksstrengede bas, Rudess’ imposante tangentspil, Portnoys afsindigt stramme trommespil og canadieren LaBries vokal. Denne aften blev ingen undtagelse
Fortællinger fra en dag tilbragt på Øya, en af Norges største musikfestivaler. Øya er placeret i en grøn park midt i indfaldsvejene til Oslo. Programmet var ikke det mest imponerende i år, men der var dog en nogle spændende navne fra ind- og udlandet.
Resultatet var en halvgod koncert, hvor ansvaret for at det ikke blev bedre kunne fordeles ligeligt på publikum og band. Bandet fordi det til tider blev lidt for rodet og støjende, publikum fordi de ikke greb chancen for at danse og lade sig forføre af musikken når muligheden var der.
Vampire Weekend leverede en godkendt præstation i Store Vega. Endda lidt mere end det, men bandets lille bagkatalog satte sine begrænsninger og de havde svært ved at holde publikum varme hele koncerten igennem.
Skanderborg Festival, som helst vil hedde Danmarks Smukkeste Festival, ender for mig at være en virkelig pæn festival, hvor folk rydder op efter sig selv, stanken af pis er minimal og så er der helt fantastisk lyd foran Bøgescenen, men om festivalen er Danmarks hyggeligste ved jeg nu ikke.
Der debatteres livligt både i pressen, men også blandt publikum om pladsproblemerne på årets festival. Det store publikumspres ved de store koncerter er med til at ødelægge den gode og hyggelige stemning, der gør Danmarks Smukkeste Festival helt unik.
Aftenprogrammet på Bøgescenen domineres af kunstnere fra lokalområdet og klokken 18 træder Tina Dickow ind på scenen. Hun synger som altid fantastisk, og efter lidt rod med lyden i de første par numre skinner resten af bandet også godt igennem.
Festivalpladsen ligger badet i sommersol, bøgetræer og bøgeflis på de støvede stier og minder i sin opbygning en del om Bakken med sine farvestrålende boder. Men klientellet er i høj grad det samme som Roskilde. Folk i outrerede kostumer, brede mænd med tatoveringer og forvirrede grupper…
Kender du det at blive fanget og fordybet af det perfekte øjeblik i de perfekte omgivelser? Pludselig at være grebet i en sådan grad, at alt andet nærmest forsvinder omkring dig? Sådan var følelsen i de to timer sammen med Antony Hegarty og DR Underholdningsorkestret i Koncerthuset onsdag aften.
Tysk metalfestival i stor stil Til lyden af høj thrashmetal, snurrende generatorer, tilfældigt fyrværkeri, tysk schlagermusik og folk der fægter med sværd, træder man…