Koncerter & festivaler
Inderlighed og nærhed, samt de lidt mere bombastiske sider, som Will Oldham bestemt også har, var de yderligheder, som jeg savnede i aften. Nok var Will Oldham som altid finurlig på scenen, og de mange smil, grimasser og krampagtige bevægelser gjorde trods alt hans blotte tilstedeværelse både interessant og charmerende.
Vega var denne søndag aften varmere end den asfalt, Edwards og co. betræder til dagligt i Denver Colorado og det helvede, som Edwards elaborerer en hel del over i sit tekstuelle univers, var fysisk tilstede i det tætpakkede lokale, hvor kondensen drev ned af væggene, som på det lurvede hotel i Coen brødrenes film Barton Fink
Fredag aften delte to af landets bedste og mest nytænkende nye bands hovedrollen i Store Vega. En udsolgt sal var med på at skabe en fest, og det nød hovedpersonenerne godt af. Selv om de to bands har mange ting til fælles, kom forskellene dog stærkt til udtryk denne aften – på både godt og ondt.
Som ventet leverede Dybdahl og co. de sikre hits som i den grad fik vækket salen. Også de nye numre var velkomne, og det var forfriskende at se nye sider af Thomas Dybdahl. Disse nye sider gav dog ikke mindeværdige øjeblikke i aften, hvilket gjorde det til en kun nogenlunde godkendt koncert
Trommerne er for længst byttet ud med guitar, og Brant Bjork er den snakkesyngende frontmand, som denne aften med en ligelig blanding af distant coolness og en nærmest magelig attitude, præsenterede en god håndfuld både nye og ældre skæringer.
Indtryk fra en Kælderverden ”Hvad fanden, det ligner et kæmpe tissehus”, udbryder min ledsager denne aften, da vi nærmer os bygningen, som knejser stolt…
I Got You On Tape har taget os med storm i år. Men både deres indtog på den danske musikscene og deres møde med livepublikummet er en stille storm, der for mange lyttere formentlig vil kræve tålmodighed. I aften viste de både høj kvalitet og stor integritet på Pumpehusets scene.
Jubilæum i pinlighedernes skær Amager Bio lagde torsdag aften hus til en 80er-synth funk night med de ældre herrer i Heaven 17. Oplægget var…
Musikmaraton i Texas – hvor indie møder fremtiden Tekst og fotos: Camilla Buchardt 1800 livebands på under en uge. Austin kalder sig ikke verdens…
En stor aften med perfekt harmoni i lyd, scenefremtræden, publikumssensibilitet, behørig respekt og balance mellem support og hovednavn. Som altid kan indsigelserne falde om mangler på sætlisten, forkerte valg og fokus fra de respektive plader
Lamb of God beviste, hvor vigtigt for lyd og stemning det er, at være hovednavnet og dermed kunne levere varen på egne præmisser. Lys og lyd ramte plet, og i samarbejde med den udsolgte sal, løftede de stemningen til et niveau, jeg ikke tidligere har oplevet i Store Vega. Knyttede nævner, djævletegn og hoppestemning prægede publikum helt til bageste række.
Klassikere på stribe Fu Manchu leverede en noget nær perfekt setliste til de forholdsvis få fremmødte på det glimrende KB i Malmø. På trods…
Svensk troubadour og anarkist på hjemmebane i Vega ”Jag tänkte, att det skulle fungera”, sagde den 52-årige sanger og sangskriver, Joakim Thåström, da han…
Nye spændende danske navne, som CODY og The Rumour Said Fire, optrådte skiftevis på to scener til fordel for landets hjemløse. Diskant var til stede under en stor del af arrangementet og kan berette fra nogle af aftenens gode musikalske indslag.
Seneste album fra Gray, Draw the Line fra 2009, kom naturligt nok til at have en stor rolle i aftenens set. Mens albummet fremstår en smule pænt, med ballader der i længden ligner hinanden en del, så formåede han at puste lidt liv i sine nye sange denne aften. Han var energisk på scenen og blev bakket op af et rutineret band.