Wacken Open Air 2009
byTysk metalfestival i stor stil Til lyden af høj thrashmetal, snurrende generatorer, tilfældigt fyrværkeri, tysk schlagermusik og folk der fægter med sværd, træder man…
Koncerter & festivaler
Tysk metalfestival i stor stil Til lyden af høj thrashmetal, snurrende generatorer, tilfældigt fyrværkeri, tysk schlagermusik og folk der fægter med sværd, træder man…
Amerikanske The National er efterhånden fast husorkester på disse breddegrader, hvor de har leveret den ene glimrende rockpræstation efter den anden. Og bandets tusmørkerock synes at passe det danske publikum vel. Denne tirsdag aften i Tivolis koncertsal var begejstringen i hvert fald tydelig.
Betagende audiens hos superguitarist Han er blevet kaldt både guitargeni og bluesmusikkens frelser, men uanset hvordan man opfatter den amerikanske blues-rockguitarist Joe Bonamassa, så…
Metallica har bestået premiere-koncerten i Forum, men dog ikke med den glans og bravur man kunne forvente. Men efter at have oplevet dem en håndfuld gange nu, kan jeg konstatere, at de har et meget højt bundniveau, og hjulpet godt på vej af de fantastiske rammer og et medlevende og taknemmeligt publikum, endte aftenen med at være uforglemmelig, når man snakker om Metallica-koncerter.
Sonisphere er et nyt festival-koncept, som i år har set dagens lys i Europa. I syv forskellige lande løber rockfestivalen af stablen denne sommer, og fælles for disse begivenheder er, at Metallica er det store hovednavn, mens resten af programmet varierer lidt fra sted til sted.
Mads Mouritz gav en fremragende koncert, da Noah Rosanes endnu en gang åbnede dørene til sit studie. Konceptet går under navnet The Secret Sessions, og dømt ud fra denne aften er det en bragende musikalsk succes.
Konger i Forum Kings of Leon er på forsiden af det anerkendte musikmagasin Mojo’s julinummer, med overskriften ”On the Road With the World’s Biggest…
Det var tydeligt, at der ikke var meget fut i publikum på denne slidte eftermiddag, men The Bronx gjorde hvad de kunne for at få pisket gang i kludene på folk med deres punkede rock’n’roll og knyttede næver i vejret.
Med et bagkatalog, der rummer nok gode sange til at udgive flere greatest hits albums, så er forventningerne selvfølgelig store når M. Ward går på scenen. Desværre formåede han ikke at leve op til sine egne sange på en søvnig søndag, hvor han havde et fire mand stort band med sig på scenen.
Lyden var rigtig god i et Arena telt, som var godt fyldt, selvom mange festivalsgængere var taget hjem søndag aften, men de der var tilbage er helt sikkert glade for, de blev for at høre Yeah Yeah Yeahs, og se Karen smile så smukt efter at have sunget en meget langsom, fin version af ”Maps” fra debutalbummet Fever to Tell.
En af denne festivals absolutte højdepunkter og en så frapperende in your face-oplevelse, at den kommer til at sidde i hukommelsen, længe efter festivalens sidste toner er fadet ud.
White Lies manglede noget for virkelig at brage igennem. Dertil virkede de lidt for ydmyge, og usikre på eget format (og det er ikke nødvendigt). Men Odeon var proppet, og det er en cadeau af de store, at bandet kunne få så mange mennesker til at rocke med…
Sammenlignet med eksempelvis Babes In Toyland har Ida Maria nogle langt bedre melodier og en langt mere varieret stemme, der både kan være ru og rå og følsomt intonerende i de mere langsomme numre.
I overraskende lange fem kvarter tog Neurosis publikum med på en dyster men ubeskrivelig smuk odysse ind i deres organiske støjunivers.
At Peter Sommer med sit seneste album er blevet langt mere rocket end tidligere er ikke længere nogen hemmelighed, og derfor var det også ærgerligt at han endnu engang måtte se sig forvist til at spille kl. 13 på en træt søndag. Han lod sig heldigvis ikke mærke af det, men virkede tværtimod yderst veloplagt og afslappet, hvilket smittede af på det talrigt fremmødte publikum.