august, 2010

Kellermensch: Narcissus

Kellermensch: Narcissus

by

Kellermensch lyder ikke som tidligere. Væk er den tonstunge bund. Væk er den splintrende intensitet. Væk er Christian Sinnermanns brøl fra de dybeste lag af frustrationens rum. I stedet mødes man af et, om ikke lysere, så mere let udtryk på Narcissus’ fire nye numre.

Best Coast: Crazy For You

Best Coast: Crazy For You

by

Duoen Best Coast kommer fra Californien og består af Bethany Cosentino og Bobb Bruno. De to skaber en løjerlig stemning af lidt punk, lidt garagerock, lidt hitlistepop, lidt 50’er-nostalgi og lidt 80’er-tristesse. En underlig sammenblanding, som da heller ikke altid rammer lige godt plet.

Jacob Faurholt & Kasper Rønberg Schultz: Utyske!

Jacob Faurholt & Kasper Rønberg Schultz: Utyske!

by

To numre er et relativt spinkelt vurderingsgrundlag, og det er uklart, om der kommer mere fra Faurholt og Schultz. Men denne appetitvækker er som de lækreste tapas. Ikke særligt omfangsrige, men alligevel ganske mættende på grund af den fornemme kvalitet og sammensætning.

Eels: Tomorrow Morning

Eels: Tomorrow Morning

by

Mark Oliver Everett er en usædvanlig kunstner, der er ligeså uforudsigelig, som han er produktiv. Jeg elsker Eels, og jeg er vanvittig med det meste af det omfattende bagkatalog. Åbenbart er Everett blot bedst til at ramme min smag, når hele hans verden er ved at bryde sammen. Således har han det alt for godt til at begå et nyt mesterværk.

Suzanne Vega: Close-Up Vol 1

Suzanne Vega: Close-Up Vol 1

by

En samling af de bedste lovesongs fra en kunstner, der havde sin storhedstid for 25 år siden, lyder ærlig talt ikke som noget, der burde få mig til at falde i svime. Men det gør det. Suzanne Vega er stærkt vedkommende og nærværende på denne samling akustiske indspilninger.

Straight From The Harp: Rain Rain Down Down

Straight From The Harp: Rain Rain Down Down

by

Straigh From The Harp er et spændende koncept og projekt, som fungerer forrygende af og til. Men det er også et projekt med en del begrænsninger, og allerede på et otte numre langt album er det svært at få det bedst funktionelle til at brede sig vidt nok omkring.

Wavves: King Of The Beach

Wavves: King Of The Beach

by

Det bliver for snævert, for rumsterende, for uroligt, for usammenhængende og for ensformigt til, at det fanger min interesse. Det meste flyder sammen i en stor grødmasse, der er svær at skille fra hinanden og sig selv, og dermed er det allerhøjst et par mulige enkelttracks, der kan anbefales. Som album er Wavves absolut forbeholdt de få.

Isobel Campbell & Mark Lanegan: Hawk

Isobel Campbell & Mark Lanegan: Hawk

by

Det er muligt, at Hawk er en rejse i traditionerne udad velbevandrede genrer, men Campbell og Lanegan undgår alle faldgruber og leverer deres retro-folkrock så genuint og overbevisende, at man spørger sig selv, hvorfor mange bands har så travlt med at opfinde rocken på ny.