Det er velspillet og velgjort, og der er en charme og hygsomhed ved albummet som helhed, men der er ikke helt nok punkter, der brænder sig fast, og hvor Tim Schmidt markerer sig selv som en artist, der har fundet sit eget udtryk, og som for alvor brænder igennem.
Primal Screams musik er så tæt forbundet med halvfemsene, at jeg var bange for at aftenen ville udvikle sig til et kikset retro flip. Men når beatsne er så tunge og bassen er så fandens groovy, havde jeg så travlt med at mærke musikken og hengive mig til den, at det sidste jeg tænkte på var fjollede halvfemser fester.
Moon har skabt et spændende album, der gør indtryk, selvom der godt kan arbejdes lidt på at variere de dæmoniske, atmosfæriske sange. Det er sange, der emmer af mørke, sange som kan være skræmmende, men i højere grad er sfæriske og smukke.
Pitchfork har konsekvent skrevet en notits hver gang Neutral Milk Hotels frontmand Jeff Mangum har rørt på sig. Og det har han efter mange…
Det er et album med sine helt egne og særlige kvaliteter, der vil være uimodståelige i de helt rette rammer og til det helt rette øjeblik. Det er et album, der kræver fordybelse og tålmodighed, og som sine steder er for stillestående og anonymt. Andre steder bliver tålmodigheden betalt tilbage med høje renter.
Woodrow Wilson “Woody” Guthrie hører til de helt store navne inden for den amerikanske folkmusik, og den 14. juli næste år er det hundrede…
Stor, stor og mesterlig koncert fra et band som fortsat er på toppen og er så godt som urørlige.
95 minutters magtdemonstration af sublim musikalitet, spilleglæde og varme leveret af et gennementusiastisk band, som forhåbentlig stadig har masser af materiale i sig endnu.
På trods af nye indslag, så bliver I’m With You for ensformig at lytte til i længden. Mange af sangene lyder som fyld og kunne nemt have været skåret fra. Hellere ti numre man har lyst til at høre end fjorten, hvor man skal skippe flere numre.
Den danske sanger Peter Hard udsendte i foråret sit andet soloudspil. Og det er et klassisk dansksproget popalbum fra en moden sangskriver, der har godt styr på sit håndværk, men som ikke ligefrem revolutionerer musikscenen.
Prinspóló er vist nok kun et sideprojekt for Svavar Pétur Eysteinsson. Men det kunne sagtens være meget mere end det, for trods de sproglige umuligheder undervejs, så er charmen, varmen, underholdningen og humoren helt i top fra start til slut. Det er varieret, velgjort og ualmindeligt tiltalende.
På Surf in Stereos nylige albumudspil har de haft lyst til at lege og fusionere yderligere og har derfor inviteret den erfarne trompetist Kasper Tranberg til at spille med på albummet. Det er der kommet en endnu mere sprælsk og spændende plade ud af.
Musikken er hamrende tight og hooksne falder som haglvejr og bygger på forunderlig vis bro mellem indiepop, rock, punk og særdeles tunge riffs. Man ikke i tvivl om, at Fucked Up har begået ikke alene en af årets bedste, men også udfordrende plader.