Man skal have en vis portion selvtillid, når man opkalder sit album efter den genre, man begår sig i. I Fear Factorys tilfælde er det nu i orden; de har bevist, at de mestrer industrialmetallen, også selvom maskineriet ikke opererer i nye retninger.
På lørdag lukker GROB på Nørrebro dørene op for en intimkoncert med Dans & Lær, der denne gang lader deres sammenklippede fuglemusik blive ledsaget…
Man kan klandre Dinosaur Jr for ikke at bevæge sig synderligt fra det efterhånden gennemtærskede udgangspunkt, men når melodierne i bandet stadig er så intakte og propfyldt med rå energi, som de er på I Bet On Sky, tilgiver man gerne Mascis & Co at de kører i den samme rille.
Det er ungt, friskt og ganske iørefaldende, og jeg er ikke i tvivl om, at Citizens’ har det formål, at kaste lidt farve over indiescenen. Englændernes musik er både frisk og sympatisk, men når det kommer til originalitet og kant, så kommer Citizens! til kort.
De har eksisteret i 32 år og været genstand for en ivrig og til tider ophedet debat om, hvorvidt de er satans yngel i skikkelse af hardcore nazister, eller blot selviscenesættende varmluftsballoner. Slovenske Laibach er hverken eller! Og denne aften på Statens Museum for Kunst, beviste kvartetten med al tydelighed, hvor deres historie kommer fra.
Ordinary Freak vil næppe vælte nogen omkuld, men bandet skal have ros for deres vedholdende satsning på det ydmyge og det sarte udtryk, de har fastholdt på begge deres foreløbige albums. Det vil dog klæde bandet at sætte lidt mere kød på de musikalske knogler og få spændt musklerne til næste gang.
Testament leverer endnu en gang varen. Dark Roots of Earth er et kompromisløst og varieret album, der mere end bekræfter, at Testament hører til i toppen af thrashen. Med mere end 25 år på bagen kan Testament med sit tiende album holde jubilæum uden et eneste dårligt album i bagagen.
Jens Lekman er konstant nød til at søge ud af sin flødebolle komfort-zone, for at virke interessant. Han skal være som en mand der vandre rundt på den tyndeste del af en frossen sø, med faren for at falde igennem isen som en kunstnerisk drivkraft der giver den nødvendige spænding.
Hovedpersonen var simpelthen i total kontrol, uanset om det galte musikken, den blå/hvid/sorte scenografi, eller teknikkernes, der naturligvis var ligeså velklædte som musikerne, påklædning.
Band of Horses er med raketfart gået hen og blevet indierockens helt store navne. Det startede i 2006 med Everything All the Time, der…
Lasse Matthiesen har begået et singer/songwriter-album på meget højt niveau. Kvalitetsmæssigt styrer han direkte mod toppen af de dygtigste i genren, og Nick Drake og Teitur er svære at komme udenom som referencer til Lasse Matthiesens personlige og fine stil.
Vi sætter cd’er med norske Honningbarna på højkant.
Alberta Cross debuterede i 2009 og er nu klar med nyt album. Den svensk/britiske gruppe, der nu er bosat i New York, er leveringsdygtig i en kombination af klassisk smudsig rock’n’roll, forrygende folk-inspireret indierock og let klæbrige ballader. Dermed er sløret også løftet for, at dette er et album, der varierer voldsomt i kvalitet.
Når man lytter til The Flaming Lips and Heady Fwends lyder det som om at bandet har taget forskud på næste års 30 års fødselsdag, og inviteret hele deres psykedeliske familie, til en kæmpe familiefest, som altså udspiller sig for ørene af os på den anden side af højtalerne.