02.07.15 – St. Vincent – Arena, Roskilde Festival
Det blev en konceptuel distanceret koncert, som St. Vincent gav den som dukkelignende robot og rockede sig gennem sine numre.
Det blev en konceptuel distanceret koncert, som St. Vincent gav den som dukkelignende robot og rockede sig gennem sine numre.
Father John Mistys koncert i kærlighedens navn var en perfekt eftermiddagskoncert.
Florence and the Machine erobrede Orange med en perlerække af sing-along hits og et misundelsesværdigt energiniveau.
Pharrell Williams leverede varen på Orange med et potpurri af hans største og bedste numre.
Forventninger om en formidabel koncert blev ikke indfriet og istedet leverede Future Brown et kedeligt og forudsigeligt dj set
Silvana Imam leverede punchy politiske rim og appellerede til dansefødderne og de store armbevægelser med et kampklart sceneshow.
En eller så lovende koncert fyldt med drømmende synthpop rørt med psykedeliske toner blev til en monoton oplevelse med få magiske øjeblikke.
Det dunkle og det lyse, det intime og det storladne. Det legendariske band My Bloody Valentine laver musik, der hypnotiserer og luller de vågne ind i drømmeland. Stemningen var en blanding af angstfuld forventning og benovelse, da My Bloody Valentine nærmest listede ind på scenen. Ville de kunne leve op til hypen?
Hvorfor der var en tendens til at sætte dansevenlige bands på de helt forkerte tidspunkter i spilleplanen på Roskilde Festival i år er et spørgsmål, jeg skal lade stå ubesvaret hen.
Rock’n’roll forever Mens regnen dryppede forfriskende ned over festivalpladsen, gik den canadiske kvartet Tokyo Police Club på den mindste af Roskilde Festivalens scener, Pavilion….
En dansende diva let på tå i ferskenfarvet klovnekjole og på bare tæer – sådan indtog Alison Goldfrapp scenen sent fredag aften. Klar til fest, men også storladen følsomhed. Duoen Goldfrapps musikalske spændvidde er stor, og det blev til en smagsprøve på lidt af hvert fra deres fire albums.
I modsætning til mange andre koncerter på Odeon var der overraskende få mennesker til 18th Dyes koncert. Synd for bandet, til gengæld kunne publikum for en gang skyld opleve en koncert på denne scene uden at skulle stå som sild i en meget lille tønde. Men koncerten var et ganske godt eksempel på en af de mange fejlvurderinger, der blev foretaget i år mht. sceneplacering af bands.
Den dejligste støj i landet her Der var engang en lørdag formiddag på Roskilde Festival, hvor festivalens deltagere kunne komme og tage del i…
Solen skinnede klart ned på Pavilion Junior og alle de mange sommerglade mennesker, der sad samlet foran teltet med deres medbragte øl og Gringo-drinks.
Der er ingen tvivl om, at de fire unge fyre i bandet Kiss Kiss Kiss kan deres engelske musikreferencer. Og lad os da bare være helt ærlige: kvartettens lyd minder i så høj grad om Arctic Monkeys, at spørgsmålet uundgåeligt opstår: er de engelske arbejderdrenge blevet klonet? Sådan lød det i hvert fald på langt de fleste numre, bandet spillede mandag aften.