8
Denne aften i Pumpehuset gik de islandske læderdrenge fra Sólstafir på scenen, fuldt udstyret med veste, rottehaler og fuldskæg, som kun nordiske vikinger kan have. Musikken var en blanding af støjende metal og mere psychorienterede passager, hvor det hele kørte ned i tempo og lydstyrke, for kun at rejse sig igen som en gigantisk atlanterhavsbølge, på vej til at opsluge vores syndige hoveder.
9
Bohren har efterhånden lavede en del studiealbums, siden de debuterede med Gore Motel i 1994. Denne aften var fokus dog – heldigvis – lagt på de tidligere Sunset Mission (2009) med det fantastiske nummer ”On Demon Wings”, og en perlerække af numre fra bandets måske bedste album Black Earth (2002). Der var dog også afstikkere til nyere materiale fra Dolores (2008) og Piano Night (2014), men fælles for alle numrene var den kølige, distancerede, men alligevel dybt koncentrerede måde, de blev leveret på.
9
Lad det være sagt med det samme, at Lanegan leverede måske nok hans bedste live performance i mine øjne, siden jeg så ham første gang solo i 2002.
9
Pumpehuset lagde ryg til en ordentlig omgang norsk metal denne aften, hvor Satyricon, et af de bærende navne indenfor den norske black metal-bølge var på besøg med deres niende studiealbum Deep calleth upon Deep frisk på fad. Og det var et tungt og dæmonisk et af slagsen!
9
All Them Witches bringer ikke noget nyt til hverken blues eller stonerrocken, men deres bundkvalitet er ekseptionelt højt, og de formår at skrive catchy og fængende melodier med solide, klassiske riffs, der går direkte i mellemgulvet, når der bliver skruet højt nok op – og det blev der i den grad denne aften i Pumpehuset.
8
Last In Line beviste, at firserne bestod af langtidsholdbar klassisk metal, som stadig har sit publikum i dag – godt tredive år efter! Og thrasherne fra Testament mindede os om, at tempo, smæk for skillingerne og masser af guitarsoli sagtens kan kombineres med Dios mere melodiøse metal.
6
Nicotine Nerves skal roses for deres gåpåmod til at levere noget kompromisløst og velspillet garagerock, og det lover godt for deres næste udspil, når de forhåbentlig får lidt mere kød og muskler på deres musikalske udtryk.
7
Seks mænd indtog scenen i Amager Bio. Seks mænd – med den karismatiske, autentiske, hærdebrede Erlend Hjelvik i front som en frådende norsk galning, tilmed udstyret med noget der ligner en udstoppet ugle på hovedet. Bandet fra Stavanger er kendt for deres supertændte hårdtpumpede rock’n’roll med et skvæt norsk metal og en masse punket energi. Denne aften blev ikke nogen undtagelse!
5
Blue Oyster Cult albumdebuterede for 45 år siden og indskriver sig i serien af de efterhånden få stadigt aktive rockbands, hvis storhedstid ligger tilbage i 70’erne. Denne aften stod de foran et fyldt Amager Bio, og forventningerne var tydeligvis skyhøje blandt det aldrende publikum. Selvom rammerne er mere beskedne i dag, er Blue Oyster Cult stadig et band, der har en stor og trofast fanskare.
Er man til den forførende og stærkt suggererende ambient, der ikke vil andet end behage og skabe stemningsfulde indre billeder, udgør Northcapes Exploration and Ascent et godt sted at befinde sig.
Der er noget varmt og intimt i numrenes filigran, men der er også længsel og mol i klangene, og man er hele tiden splittet mellem de modsatrettede følelser i kompositionerne.
Alt i alt er Waves en lidt fersk udgave af behagelig ambient med masser af vellyd og kvaliteter, men man sidder alligevel med en følelse af, at Haniotakis slipper lige lovlig let omkring det hele.
Koncerten var et yderst sympatisk gensyn med et band, der har betydet så meget for så mange så længe, og jeg sad da også og blev helt nostalgisk ved tanken om dengang i 80’erne, hvor jeg oplevede Slayer i Saga på klos hold, og hvor publikum stod på biografsæder og headbangede som sindssyge.
Skal man sige noget negativt om Darkthrones seneste album, vil det være, at fortællingen om bandet efterhånden er mere spændende end musikken. Stod der ikke ’Darkthrone’ på coveret af albummet, ville det nok ikke vække den store opmærksomhed.
Denne lørdag aften startede i det mørke og det lavmælte, og sluttede i et pitchet frontalangreb på publikum, der efterlod dønninger af velvære, så man nærmest stod helt forpustet til sidst.