Moon Duo har berøringsflader med klassikere som Beach Boys, T Rex, Jesus And Mary Chain i nøgen form, og man fristes til at sige ’naturligvis’ Loop, men Moon Duo benytter skamløst remedier fra alle mulige mere eller mindre genkendelige referencer, rører godt rundt i syresuppen, sætter strøm til, og vupti, ud kommer Circles.
Jeg havde ikke forventet mig det helt store denne aften i Vega, og særligt ikke i lyset af, at Kamelot lige har hentet en ny forsanger ind fra venstre. Men jeg skal da love for, at Kamelot kom, så og sejrede, og det var helt tydeligt, at de sjældent havde følt sig så velkommen som de var denne aften hos et fantastisk veloplagt publikum.
Aftenen var mørk og dyster, ikke særlig stormfuld, men man kunne alligevel mærke, at vinteren er på vej. Naturen satte således ubevidst de perfekte rammer for en koncert med svenske Katatonia, som er på turne med deres seneste album Dead End Kings.
Forud for koncerten havde sanger Jonas Renkse indvilliget i et kort interview, som viste en lidt anden og mere åben side af hans ellers så reserverede væsen.
Fans af Morcheeba og Skyes tidligere soloudspil kan sagtens glæde sig til Back To Now, som er som at slikke honning i en smuk kvindes kavalergang. Forførende frækt og stilsikkert på samme tid.
De britiske hardcorepunkere i Gallowes har i den grad sluppet den indre pittbull løs og fundet et kvalitativt ekstremt højt niveau på et album med 11 skæringer, der alle sidder lige i skabet. Med ny sanger kunne det have gået begge veje for Gallows, men de er i den grad på rette spor.
Er man til den tunge, mørke og episke metal – ikke at forveksle med den poppede emocore – er der hos Aoria en fantastisk oplevelse i vente.
Måske kan De Høje Hæle blive det nye danske ungdomsband, inden de bliver for gamle og mister den gakkede ungdoms glød, der får støvsugerbukserne og kasserollehåret til at blafre i takt med den fede rock.
Der er ikke noget at sætte fingeren på med hensyn til håndværket, det er fint udført og de kan deres kram. Der mangler bare den samlende og forløsende faktor, der får det hele til at bevæge sig op på et højere plan.
Man kan klandre Dinosaur Jr for ikke at bevæge sig synderligt fra det efterhånden gennemtærskede udgangspunkt, men når melodierne i bandet stadig er så intakte og propfyldt med rå energi, som de er på I Bet On Sky, tilgiver man gerne Mascis & Co at de kører i den samme rille.
De har eksisteret i 32 år og været genstand for en ivrig og til tider ophedet debat om, hvorvidt de er satans yngel i skikkelse af hardcore nazister, eller blot selviscenesættende varmluftsballoner. Slovenske Laibach er hverken eller! Og denne aften på Statens Museum for Kunst, beviste kvartetten med al tydelighed, hvor deres historie kommer fra.
Ordinary Freak vil næppe vælte nogen omkuld, men bandet skal have ros for deres vedholdende satsning på det ydmyge og det sarte udtryk, de har fastholdt på begge deres foreløbige albums. Det vil dog klæde bandet at sætte lidt mere kød på de musikalske knogler og få spændt musklerne til næste gang.
Sjældent har et band valgt et navn, der i den grad er misvisende. Der er intet ’heavy’ overhovedet ved britiske The Heavy. Der er ikke antydning af guitarsoloer, tordnende trommer eller kitchet rockattitude. Når det så er sagt må det understreges, at der er masser af proteiner og saft og kraft i kvartettens tredje udspil.
Statens Museum For Kunst tager livtag med slovenske Laibach; en af de mest eksperimenterende avantgardegrupper indenfor musik og billedkunst. De kalder sig Laibach, hvilket…
Man bliver i strålende godt humør af at lytte til Sun River; det er som at flyde på en halvkølig flod en varm sommerdag med udsigt til græssende køer, som nøgne kvinder springer buk henover. Musikken er døsig på en behagelig måde, og som små trædesten i floden sætter Jonas Munk elektriske strømhvirvler til og skaber den spænding, der får det hele til at falde på plads og folde sig ud.
Der er både groovy guitarstøjende øvelokalerock a la Dinosaur, når de er mest løse i kanten, og skrabede popmelodier, solidt forankret med en halvfjerdserstemning, der oser af Beach Boys on acid, og en god del af den rock, der blomstrede i fuld flor i kølvandet på hele grungerockens indtog i starten af halvfemserne.