Moreish: #1
De 11 skæringer veksler mellem lige-ud-ad-landevejen countryfolk, radiovenligt stadionrock og følsomme ballader. Sangskrivningen har en klassisk kvalitet over sig, og man kan ikke sætte en finger på noget, der ikke fungerer.
The Tristesse of Enola: Memento Mori
Det er i sangenes slidstyrke og i de mange fine detaljer, at The Tristesse of Enola har sin styrke, og er man til den lavstemte og udtryksfulde folk, er der mange ting at hente her. Kan de holde kvaliteten i sangskrivningen kan der komme et stærkt album på et senere tidspunkt.
Kúra: Halfway To The Moon
Det er i mødet mellem det afdæmpede, nedtonede dub og det momentvis upbeatede og udadvendte rock-udtryk, at Kúra finder sit tydelige og sikre afsæt. En imponerende flot debut fra den dansk-islandske trio.
16. + 17. juni 2012, Copenhell, Refshaleøen
Under en skyfri himmel, i selskab med de sorteste helvedeshunde, til et brag af en metalfestival på spidsen af Refshaleøen.
Asonat: Love In Times Of Repetition
Asonat bringer nyt liv til IDM som genre, med en glød og passion, man ellers ikke møder i det elektroniske lydbillede. Og der er masser af lag og retninger på et album, spækket med liflige detaljer og højt ambitionsniveau.
Ex Confusion: Embrace
Det er midler til at meditere, og muligheder for at gå på opdagelse i ens egen indre verden, Omori tilvejebringer med disse ti ambient numre. Men om det er vellykket, er fuldstændig op til den enkelte lytters evne til at vende blikket indad.
19.04.12 – SPEkTR + Lis Er Stille – Pumpehuset, København
To danske bands i skikkelse af københavnske SPEkTR og jyske Lis Er Stille havde sat publikum stævne med deres eksperimenterende art- og prog-rock. Som aftenen skred frem, beviste de hver især, at de har ufatteligt meget at byde på, men i kraft af deres tekniske og udfordrende kompositioner, blev man momentvist hægtet lidt af i det samlede forløb.
Bob Hund: Låter som miljarder
Hvis man kan følge med det skånske, og er man til en skæv og avantgardistisk pop, er det bare med at komme ud i hundegården i en fart. Der er for så vidt ikke mange nye elementer i Bob Hunds måde at eksekvere deres musik på, men de blander kortene på en uventet og dybt kreativ måde
The Luminous Blue Variables: The Magnetar Sessions
Det er stille eksplosioner, der detonerer på The Magnetar Sessions, og man fyldes med en storm af billeder og associationer, når man har besøgt de massive stjerner med det magiske blå skær, tusind gange stærkere end solens lys.
Crippled Black Phoenix: (Mankind) the Crafty Ape
Med deres femte album tager Crippled Black Phoenix (CBP) på endnu en progressiv rejse ud i grænsefladerne mellem traditionel rock, syrede og symfoniske klangflader, garneret med finurlige og skæve indfald af lyde. Som altid kræver det, at lytteren begiver sig uforfærdet og helhjertet ind i musikkens pulserende og stemningsmættede univers, for at få det fulde udbytte.
SPEkTR: Personetics
Er SPEkTR et rocband? Både og. Bandet er også så meget andet, og den største fejl, man kan begå, er, at begrænse dem til ’kun’ at være et progressivt rockorkester. For SPEkTR spiller på mange tangenter på samme tid og blander genrerne på en så original måde, at de er umulige at rubricere.
Interview: SPEkTR
En noget ramponeret lejlighed på Vesterbro er rammerne for en længere snak med danske SPEkTR omkring udgivelsen den 30. januar af Personetics, som er deres andet album siden B/W vs. Technicolor fra 2008.
Cowboy Junkies: Sing In My Meadow – The Nomad Series Volume 3
De har eksisteret i næsten et kvart århundrede, og har lykkedes med at holde sig under radaren for langt de fleste lyttere og radiostationer. Men har man først én gang været til familiefest hos the Timmins, dukker man op hver gang lejligheden byder sig.
ONEOHTRIX POINT NEVER: Replica
I sin grundtone har OPN samme kvaliteter som nogle af David Lynchs mere eksperimenterende filmprojekter, og Replica kunne sagtens være med på lydsporet til en film som Eraserhead med sine stærke, symbolladede og stemningsmættede billeder, der står løsrevne i en eller anden sammenhæng, som det er umuligt at fatte essensen af.
Balthazar: Applause
Fascinerende og fængende er det, og Balthazar er et navn, man bør holde sig for øje. De kan godt blive opvarmning for Arcade Fire en dag, men indtil da er Applause et godt sted at starte.