Copenhell 2019 – Fredag
byBæster og masker dominerede tung fredag Min fredag på Copenhell skulle blive den tungeste af de i alt fire dage. Selve festivalen bliver aldrig tung…
Bæster og masker dominerede tung fredag Min fredag på Copenhell skulle blive den tungeste af de i alt fire dage. Selve festivalen bliver aldrig tung…
Torsdag var årets første festivaldag med fuldt program og med hele festivalpladsen åbnet. Alt var som det plejede, blot en anelse forbedret, forfinet og forstørret i kanterne. Dagen bød på tre koncerter for mit vedkommende, og det skulle vise sig, at der her gemte sig et par af årets største musikalske oplevelser på Copenhell.
Under halvdelen af festivalpladsen var åbnet, og jeg var spændt på, om det mindre format kunne antænde årets Copenhell med et brag. Ud over at gensynet med festivalpladsen var én stor optur, så skulle det vise sig, at aftenen rent musikalsk ikke blev det startskud, jeg havde forventet.
C.V. Jørgensen kiggede forbi Roskilde Festival for 11. gang i år, og det blev en koncert uden de store overraskelser. Det er dog heller ikke så nødvendigt, når man har et bagkatalog som hans.
Chelsea Wolfe leverede en stærk oplevelse på Pavilion, hvor hendes tunge og melankolske musik blev leveret uden de store svinkeærinder.
Skeletonwitch skulle stå for at sætte gang i en headbanger-fest kl. 14 om fredagen på Pavilion. Det blev lidt af en udfordring for bandet, der spillede solidt og leverede en række stærke numre, men desværre ikke magtede at få gang i et træt eftermiddagspublikum.
Det franske black metal-band Celeste skulle sætte gang i en aften i metallets tegn, da de indtog Gloria-scenen fredag kl. 23:30 på Roskilde Festival. Det gjorde til bravur med et kompromisløst og energisk show, der helt sikkert fik scoret dem et par nye fans.
Dead Cross er en supergruppe bestående af Mike Patton, Dave Lombardo fra Slayer og de to hardcore-folk Justin Pearson og Michael Crain fra The Locust og Retox. Fredag skulle vi se, om deres på plade kaotiske og smadrede hardcore kunne fastholde publikums opmærksomhed på Avalon-scenen. Det blev en koncert, der havde gode elementer, men måske også blev for ufokuseret.
Scour består af den legendariske Pantera-frontmand Phil Anselmo samt medlemmer fra prominente bands som Pig Destroyer og Cattle Decapition. Det var derfor ikke uden forventninger, at en god del mennesker var mødt op på Pavilion-scenen lørdag eftermiddag. Vi fik heldigvis det, vi kom efter, uden at det på nogen måde blev en koncert, der går over i historien.
Hvis man ville se, hvordan et næsten mennesketomt Arena ser ud, så skulle man bare være dukket op til Madball kl. 23:30 lørdag, hvor de amerikanske hardcore-legender var sat til at spille samtidig som lukkeren på Orange Scene, Gorillaz. Det blev op ad bakke for bandet, som leverede en brag indsats, men kæmpede med et publikum, der var få og meget trætte.
Veto nedlagde et fornøjet Arena efter at have holdt en Roskilde pause på syv år. Det var et skønt gensyn med et band, der har været ude af rampelyset, men som bestemt er værd at genbesøge
Touché Amoré var fredag kl. 16:15 klar på Pavilion til at give Roskildes gæster en lektion i dybtfølt emotionel hardcore. Det blev til en stærk oplevelse for de få, der havde valgt at kigge forbi, hvor Jeremy Bolm og co. krængede deres hjerter ud og fik gæsterne til at glemme alt om solskin.
Fleet Foxes spillede opløftende hymner på Arena, hvor publikum overgav sig til de smukke kompositioner og herlige harmonier.
Fever Rays pumpede techno rytmer og febrilske feberagtige sceneshow begejstrerede og forvirrede et feststemt publikum sent fredag nat på Arena.
Nick Cave & The Bad Seeds nedlagde fredag aften Orange scene med skønsang og distortion i en vidunderlig forening.