Copenhell 2018 – Onsdag
byCopenhell startede for mit vedkommende med en af festivalens bedste koncerter. Mægtige Neurosis kværnede publikum helt i sænk onsdag aften på Warm Up dagen…
Copenhell startede for mit vedkommende med en af festivalens bedste koncerter. Mægtige Neurosis kværnede publikum helt i sænk onsdag aften på Warm Up dagen…
Al begyndelse er svær, hvilket stod tydeligt på Haven Festival 2017. Førstegangsfestivalen blev kraftigt udfordret og overrasket af vejr, dårlig lyd og værst af alt kø på kø på kø på kø. Men hvor logistikken svigtede, triumferede musikken.
Jeg fornemmede ingen træthed blandt publikum, da jeg gik ind på pladsen for tredje dag i træk. Vi skulle vidt omkring i dag. Vi skulle høre dansk død, dansk folkemetal, puddelrock, horror-rock og vi skulle sønderbombes på Helvíti omkring midnat. Som altid glædede vi os til, at en ny dag ventede på årets Copenhell.
Autentisk, men ensformig, lyd af syre Et af årets sidste koncerter på Roskilde Festival stod de danske syrerockere Baby Woodrose for. Det gjorde de…
Orangerockfest Hele tolv år skulle der gå før amerikanske Foo Fighters, der nok med rette kan kaldes det største levende rockband, skule vende tilbage…
Den tunge ild brændte i gennem Det var en time over midnat, da de amerikanske sludgemetallere fra High On Fire gik på scenen på…
Bandet, man ikke vidste, man manglede Der var en del blandt Roskilde Festivals gæster, der blev meget vrede over at amerikanerne i Blink 182…
Hugtænderne bed sig bedre fast end sidst Jeg har oplevet amerikanske Red Fang live et par gange før, også tidligere på Roskilde Festival, tilbage…
50 nuancer af forunderligt og forrygende Arcade Fire stod helt sikkert nummer et på rigtigt mange Roskilde koncertlister, som den ene koncert, der ikke…
Bas og bounce på Arena Første række var spækket til bristepunktet med de yngre festivaldeltagere, der var spændte og totalt klare på en elektropop…
Forførende rytmer og fuldskab I den magiske midnatstime på Roskilde Festival tørster folk altid efter fest, som en mand strandet på en øde ø…
Numrene er lange, langsomme, repetive, atmosfæreladede og knusende, så man skal indstille sig på en time uden de store åndehuller. Teltet er pænt besøgt og folk står i trancelignende tilstand under koncerten.
Et fyldt telt med et begejstret publikum fik fredag en aften en dyster og momentvis smuk oplevelse af de helt store. Jeg har efterhånden set Trentemøller en håndfuld gange og denne var klart den bedste af dem. Suverænt!
Tiltrængt tender love and care At få tildelt kl. 16 på Orange på sidste dag af årets festival er umiddelbart ikke det bedste tidspunkt…
Det blev som vanligt en udfordring at stå en Neurosis koncert igennem. Man bliver pryglet ubønhørligt i deres selskab og amerikanerne for hurtigt skilt fårene fra bukkene, hvor sidstnævnte forlader Avalon inden det sidste riff er fedet ud. Os der bliver, går derfra i en katarsislignende tilstand.