februar, 2010

Lonelady: Nerve Up

Lonelady: Nerve Up

by

Lonelady gør en dyd af at få noget optimalt ud af næsten ingenting helt i DIY ånden, men det bliver altså for beskedne melodier og musikalsk smalkost, hun præsenterer lytteren for. Det bliver simpelthen kedeligt, ensformigt og indimellem næsten ufrivilligt komisk at lytte til.

The Irrepressibles: Mirror Mirror

The Irrepressibles: Mirror Mirror

by

Der er klare referencer til bade Antony og Wild Beats’ Hayden Thorpe på The Irrepressibles’ debutalbum. Det er storladent med Jamie McDermotts vokal liggende helt i front på de 12 spraglede sange. Det bliver lidt for meget i længden, men i små doser er det virkelig godt.

Dead Confederate: Wrecking Ball

Dead Confederate: Wrecking Ball

by

Kunne Dead Confederate holde sig til psychrocken, vel at mærke under ti min. mærket, og hælde grungeinspirationerne ud med badevandet, var det ikke umuligt at jeg blev, om ikke fan, så i hvert fald vældigt begejstret.

We Fell To Earth: We Fell To Earth

We Fell To Earth: We Fell To Earth

by

Der er mange spændende ting på spil hos WFTE, og fans af den britiske dub-scene bør tjekke duoens avancerede minimalisme ud. Der er en både foruroligende dommedagsprofeti, nærmest suicidal, og en boblende kreativitet, der forener lyset med det dystre, det legende med det farlige.

Heaven 17: Naked As Advertised

Heaven 17: Naked As Advertised

by

De nye versioner er næsten klods op af de originale, men har den mikroskopiske divergens fra oprindelsen, at de er en kende mere cremede og velsmurte, med ekstra vægt på det soulfunkede og jeg sidder altså med en slap fornemmelse i maven, når jeg lytter til dem.