Danko Jones går tilbage til rødderne til maj
byDa Canadiske Danko Jones i 2008 udgav deres fjerde album Never Too Loud, var der tale om et fejlskud af dimensioner. Pladen var produceret…
Da Canadiske Danko Jones i 2008 udgav deres fjerde album Never Too Loud, var der tale om et fejlskud af dimensioner. Pladen var produceret…
Idéerne er mange, og udtrykket er energisk og heftigt. Var idéerne blevet mere gennemførte og havde været udviklet til deres fulde potentiale, var det måske blevet lidt mindre skitseagtigt. Men som helhed læsser Los Campesinos! for meget på ladet og losser lidt for hårdt til omgivelserne til, at de for alvor hænger sammen.
Svensk troubadour og anarkist på hjemmebane i Vega ”Jag tänkte, att det skulle fungera”, sagde den 52-årige sanger og sangskriver, Joakim Thåström, da han…
Genremæssigt er det svært at skematisere Clare & The Reasons, der er lige dele indie, folk, pop og cabaret. Som et mix af Rufus Wainwright, Katie Melua og Feist. En skæv pop-vinkel, der kræver åbenhed fra lytteren, men som betaler mange gange igen.
The Hickey Underworld er en komplet uregerlig bastard med ti rockinsprøjtninger, injiceret direkte i aorta, som på trods af bandets stramt og smalt komponerede lydbillede og genredogmer, leverer et varieret, idérigt og melodisk tilgængeligt album med en potent produktion, som fint kombinerer garagerockens spinkelhed med post-hardcorens tyngde.
Meget kan man tilgive, hvis tungen spiller i kinden og hånden har et solidt greb om bollerne i de stramme, røde læderbukser. Men numrene og ikke mindst produktionen er alt for pæn på dette udspil.
Det er ikke den rene elendighed, og der er gode elementer undervejs. Men det bliver lidt for sammensat, lidt for rodet, lidt for koldt og lidt for skurrende til, at jeg kan blive draget af det. Men er man til mørk og dyster rockmusik, og er man åben for en aldeles alternativ tilgang til vokal-kunsten, så kan man muligvis finde lykke ved færøske Knut.
Vexations holder et højt gennemarbejdet musikalsk niveau, med et skævt og charmerende univers som, når det ikke bliver for højpandet og selvhøjtideligt, er fortrinligt, ja indimellem fortryllende at lytte til. Bedst er Get Well Soon i de mere muskuløse og mangefacetterede rocknumre, hvorimod bandet kommer lidt til kort i de stille og introvert intellektuelle sange.
NoSound forbliver kedelige på nyt album, der lyder godt, men som er alt for meget af det samme. Det er behagelig baggrundsmusik, og der er ingen der begynder at ryste på hovedet når det kommer på, men det mangler kant.
Det nystartede musikerkollektiv Hungry Heart har som mål at ”skabe koncerter som er både skæve og nærværende”. Om det er et mål de kan…
Der er tale om stonerrock af fineste slags, med temposkift i de nedre lag, der aldrig bliver forceret, og med masser af energi og drive, som er det brændstof, der skal føde maskinen. De ni skæringer på albummet indeholder præcist så megen krop og fluorescerende stemning, at det bliver solidt overbevisende.
Som vi efterhånden har kunnet skrive et par gange, så udkommer Joanna Newsom tredje album Have One on Me den 23. februar – et…
Electro-soul musikeren Jamie Lidell er ved at gøre klar til at udgive sit femte studiealbum. Og selvom det er Jamie Lidells navn, der kommer…
Nye udforskere af den moderne blues-scene kan snildt starte her, for Risager leverer varen i høj klasse. Men har man fulgt artistens seneste albums fra sidelinjen, synes Track Record i lidt for høj grad at være ’endnu én i rækken’, fremfor et album, der markerer nyt fra den danske blueskonge.
Punkbandet Rancid har aldrig været bedre end de var på …And Out Come the Wolves fra 1995. Med en blanding af hårdtslående numre blandet…