februar, 2012

Sinead O’Connor: How About I Be Me (And You Be You)

Sinead O’Connor: How About I Be Me (And You Be You)

by

Sinead O’Connor bringer sig med sit niende studiealbum tilbage på sporet som en sangerinde, der har en masse på hjerte og en masse at give. Hun skriver sig næppe ind på toppen af de samme hitlister, som hun toppede for 20 år siden, men hun får genoplivet sit gode ry, og som helhed leverer hun et ganske godt album.

Nynne: Altitude Is A Strong Drug

Nynne: Altitude Is A Strong Drug

by

Nynne er en kompetent EP-debutant, der sagtens kan udvikle sig til et rigtig interessant bekendtskab. På de bedste steder, hvor hun udfordrer sig selv tempo- og genremæssigt, er jeg ganske overbevist – men samtidig er der plads til og behov for udvikling, for at de skrøbelige og mest intense momenter bliver helt vellykkede.

Sondre Lerche: Sondre Lerche

Sondre Lerche: Sondre Lerche

by

Ofte er Sondre Lerche primært ledsaget af sin akustiske guitarer – men andre gang bliver der plads til mere energi og elektricitet, og man kan ikke som sådan udskrive en drejebog for, hvornår han lykkes bedst. For det er ikke alt, der lykkes for Sondre Lerche, og jeg nyder dette album mest, når den charmerende historiefortæller træder i forgrunden.

Infernal Legion: The Spear of Longinus

Infernal Legion: The Spear of Longinus

by

Infernal Legion stammer fra Ungarn, så de har derfor ikke fået blackmetallen ind med modermælken, som de norske bands i genren, mere eller mindre, har. The Spear of Longinus er et acceptabelt baggrundsmetalalbum, men desværre ikke meget mere end det.

Boho Dancer: Furry Skin

Boho Dancer: Furry Skin

by

Ida Wenøes fe-agtige vokal balancerer på toppen af legende toner fra strenginstrumenter og percussion og bakkes op af kor. Men tag ikke fejl, hendes stemme står flot og sikkert på de fem numre på gruppen Boho Dancers EP Furry Skin.

Die Antwoord: Ten$ion

Die Antwoord: Ten$ion

by

Die Antwoord er svære at genrebestemme, men kort fortalt griber de fat i både europop, techno, dancehall og dubstep og tramper henover genrerne. De bryder alle regler, og passer ikke perfekt ind i tidens tendenser, når deres hårde beats møder europæisk-klingende melodiøse dancetoner og i den grad udfordrer lytteren.

Penelope Houston: On Market Street

Penelope Houston: On Market Street

by

Den aldrende punksangerinde Penelope Houston fra The Avengers prøver kræfter med countryrocken, og det slipper hun ikke ubetinget godt fra. Enkelte numre er ganske vellykkede, men ellers kendetegnes dette album ved en rusten og til tider skinger vokal, der ikke evner at folde de mest interessante numre ud.

Crippled Black Phoenix: (Mankind) the Crafty Ape

Crippled Black Phoenix: (Mankind) the Crafty Ape

by

Med deres femte album tager Crippled Black Phoenix (CBP) på endnu en progressiv rejse ud i grænsefladerne mellem traditionel rock, syrede og symfoniske klangflader, garneret med finurlige og skæve indfald af lyde. Som altid kræver det, at lytteren begiver sig uforfærdet og helhjertet ind i musikkens pulserende og stemningsmættede univers, for at få det fulde udbytte.