Sydafrikanske Johnny Flynn lander et sted, hvor han ikke fremstår helstøbt og komplet, men snarere søgende og rådvild. Til tider bringer omvejene ham til funktionelle og medrivende steder, men oftest er det svært at fornemme målet for de mange afstikkere.
Mellon Collie and the Infinite Sadness var Smashing Pumpkins’ mest ambitiøse projekt. Musikalsk spænder albummet fra klaverstykker over vuggeviser til episke rockstykker og decideret støjrock, og bandet formår at samle hele den skizofreniske samling i en indpakning, der i et løst koncept fortæller eventyr om dag og nat på forskellig vis.
22.30 startede intro-musikken, bandet kæmpede sig vej gennem publikum, og som et slag i vores ansigter bragede Dillinger Escape Plan ellers derudaf. Publikum foran scenen eksploderede i et højpotent moshpit, og jeg var ikke i tvivl om at denne koncert ville blive den lange køretur værd.
5. april 1994 skød Nirvanas forsanger Kurt Cobain sig i Seattle. Seks dage senere udkom Oasis’ første single ”Supersonic” fra Manchester-gruppens debutplade, Definitely Maybe. På sin vis kunne timingen ikke have været bedre. Oasis fejede alle populære strømninger af bordet; ud med den depressive grunge, væk med hår-metal og ind med ægte rock ’n roll.
Vulgar Display of Power fra 1992 er nok en af de mest indflydelsesrige udgivelser på metalscenen i 90’erne – måske endda nogensinde, set i et bredere perspektiv. På Vulgar Display of Power lykkes det kvartetten at ramme en så konsekvent, nådesløs hård lyd, samtidig med at melodimaterialet er på et uhørt højt kvalitativt niveau.
Det startede med et desperat skrig, et skrig, der var indikator for tidsånden. Året var 1992, og grungebølgen var på sit højeste. En bølge som Alice In Chains blev indlemmet i omend deres musik er lige det tungere og mere kompositorisk gennemført end grunge oftest er det.
Rage Against the Machines debutalbum er et af disse komplet gennemførte værker, der kun opstår, når de helt rigtige personer mødes i den helt rigtige tid og bliver enige om at give den fuldstændig gas. Albummet fortjener sin plads på denne liste, og hvis du er uenig, kan du få en ”bullet in your FUCKING head”.
Sidder man og lurpasser mht køb af en billet til Roskilde Festival, fordi vejret lige skal ses an, kan det godt være man skal…
Red Hot Chili Peppers’ første 3 plader fik ikke meget opmærksomhed uden for inderkredsen i Californien. Det var først med Mother’s Milk fra 1989, at bandet fik kommerciel opmærksomhed. En opmærksomhed, der nærmest eksploderede med Blood Sugar Sex Magic.
Måske har Faithless denne gang budt op til den allersidste dans. I hvert fald er der med blot tre halvgode numre ikke meget der rykker i fodsålerne længere, eller pirrer ens musiske nysgerrighed.
Odelay er et kludetæppe uden nogen fast kerne at holde fast i. Selv ironien bag teksterne er ikke altid til at stole på. Genrerne blandes lystigt, og man ved aldrig hvad man rammes af på næste nummer; om det er hip hop, garage rock, funk, akustisk folk, blues eller noget helt sjette eller syvende. Albummet har det hele – og det virker.
En Kyuss reunion har været mange stonerrock-fans våde drengedrøm de sidste 15 år. Kyuss er nemlig stadig kongerne af ørkenrock, selvom de gik i…
Den myreflittige Ryan Adams har holdt lidt igen med udgivelserne siden Cardinology fra 2008. I forrige uge kom så Orion, der var et sci-fi…
Det er efterhånden fire år siden Sufjan Stevens lagde indiescenen ned med sit Illinois album. Et album, der placerede sig på 16. pladsen på…
Efter gårdsdagens metaloplevelser og indtagen af festivalens egen, og i øvrigt ganske velsmagende, øl (som naturligvis indeholdt 6,66 % alkohol, det er klart!), indfandt…