oktober, 2011

Sick Of It All: XXV Nonstop

Sick Of It All: XXV Nonstop

by

Sick of it All fejrer deres 25 års jubilæum med udgivelsen af et album bestående af genindspilninger af 20 sange fra deres bagkatalog. Det er der kommet et kraftfuldt hardcore album – der ikke kan anbefales nok – ud af.

Hundreds: Hundreds

Hundreds: Hundreds

by

Det er svært at blive berørt eller forført af Hundreds’ forsøg på en mellow pop, der egentlig lyder som et forfejlet og ret bedaget forsøg på at opdatere 80´erne og 90´ernes dreampop. De blodfattige sange flyder underligt ligegyldigt rundt i synthknas og mere eller mindre slæbende beats.

The Answer: Revival

The Answer: Revival

by

Revival er et solidt rock’n’roll-album, med alt hvad et sådant album skal have, men så desværre heller ikke rigtig mere. Det holder sig på den sikre side, og med ti år på bagen kunne man godt ønske sig, at de brød ud af spændetrøjen.

Should: Like a Fire Without a Sound

Should: Like a Fire Without a Sound

by

Det er ikke specielt nyskabende, det som Should byder på. Men det er tidløst, og det er i og for sig en større kompliment. Det afdæmpede drømmende univers står stærkt og glasklart fra de amerikanske veteraner, der med det yderste af neglene holder balancen mellem kedsomhed og drømmende skønhed.

Suzanne Vega: States Of Being

Suzanne Vega: States Of Being

by

Vega er i fuld gang med en samling genindspilninger af de største numre, som bliver samlet i tematiske udgivelser i en serie under den samlede titel Close-Up. Vega er nået til tredje samling af sange, og denne gang er temaet States Of Being.

The Suzukis: The Suzukis

The Suzukis: The Suzukis

by

Det kunne i og for sig snart være morsomt at høre en opdateret version af de gode ting fra 90’ernes rockscene. The Suzukis leder tankerne tilbage på grunge-bølgens ti-år, men uden at bringe noget nyt og nyskabende til den gammelkendte lyd og attitude.

Eleanor Friedberger: Last Summer

Eleanor Friedberger: Last Summer

by

Problemet for Friedberger er, at der ikke er nok af sangene, der melodisk har den styrke og tyngde, der skal til, hvis arrangementerne og vokalen ikke byder på udfordringer nok i sig selv. Der er masser af gode anløb til, at ørerne bør spidses ekstra, men for det meste løber det ud i sandet.

Roxy Jules: Roxy Jules

Roxy Jules: Roxy Jules

by

Med skrattende guitar og elektroniske udladninger og hæs melankolsk vokal lægger Roxy Jules ikke fingrene i mellem på hendes soloalbum. Lyduniverset er mest af alt malet i dystre farver og tunger toner og der er langt til lollypops og candyfloss med mindre det er af den forbrændte slags.