Der er stadig et par mindre detaljer på We Are The Sound, som måske kunne afpudses en smule, men det er som sagt detaljer, og bandet er jo ungt, så det får de uden tvivl styr på. Indtil videre er det bare forfriskende med et metalband, som skiller sig ud fra mængden, og så endda med manér.
Papir bevæger sig rundt inden for støjrocken, det afdæmpede elektroniske og den psykedeliske musik, hvilket alt i alt udgør en spændende udgivelse, der nok kræver sin koncentration, men uden tvivl belønner lytteren og lover godt for trioens fremtid.
Cradle of Filth befinder sig på en måde i en genre for sig selv; blackmetal med gotiske, teatralske elementer blandet med storladne klassiske kompositioner, og det klarer de godt, også denne niende gang. Der er dog ikke sket den store udvikling i musikken.
Trusted Few har seks år på bagen og fået en del ros og anden positiv omtale i tidens løb. Nu er de klar med en debut, der noget ironisk bærer titlen And Then We Forgot, og som desværre ikke skiller sig nok ud fra de mange andre metalbands, der florerer i undergrunden.
Version 2.0 Det var både med skepsis og spænding, at undertegnede mødte op til danske Mercenarys første større koncert, siden trommeslager, forsanger og keyboardspiller…
Et nyt band fra Finland holder fast i den dystre og særdeles melankolske stemning, som man kender fra andre metalnavne fra landet. De lyder dog ikke bemærkelsesværdigt som nogle af deres landsbrødre, og ej heller har de opfundet en ny tilgang til genren, men i dette tilfælde kan mindre nu også gøre det.
Det svenske pladeselskab Supernova, beskæftiger sig med nye metalnavne, hvor det ligeledes svenske band Hate Ammo er en af deres første satsninger. Det hævdes,…
Endnu en gang havde den tyske metalfestival Wacken Open Air formået at trække en masse store, hårdtslående navne til den lille by, hvilket gav…
Kashmir prøvede at give folk et par nostalgitrip, men det var desværre ikke helt nok til at løfte den halvsløve koncertstemning, og de mange ballader havde helt sikkert gjort sig bedre til en meget mindre og indendørskoncert.
Them Crooked Vultures er et superband, som rent faktisk fortjener at blive kaldt super, hvilket der næppe kan herske megen tvivl om efter årets koncert på Roskilde Festival.
Og ligeledes formåede DuVall at gøre Staley ære med sin fortolkning af slutningsnumrene ”Rooster” og ”Would?”, som derudover også var fantastiske eksempler på de overlegne tostemmige vokalharmonier, som bandet altid har mestret til fulde.
Bandet ligner sunde, unge mænd, som dog har rock ’n’ roll attituden på plads, og musikken lyder næsten som hvis The Beatles kunne have lydt, hvis de kom frem i dag, tilsat et nip af punk.
Ænima repræsenterer en rejse, hvor øregangene kommer til at befinde sig i en verden, der står uden for kroppens forståelse, og samtidigt fortæller om alle de lag, sindet kan rumme. Nye lag kommer konstant til på denne rejse, også selvom den nu har varet i fjorten år.
Det startede med et desperat skrig, et skrig, der var indikator for tidsånden. Året var 1992, og grungebølgen var på sit højeste. En bølge som Alice In Chains blev indlemmet i omend deres musik er lige det tungere og mere kompositorisk gennemført end grunge oftest er det.
Efter gårdsdagens metaloplevelser og indtagen af festivalens egen, og i øvrigt ganske velsmagende, øl (som naturligvis indeholdt 6,66 % alkohol, det er klart!), indfandt…