Hvis man kan lide Clutch vil man også synes om Strange Cousins From The West, men hvis man havde håbet på at de måske denne gang havde ændret stil til noget helt andet, må man gå andre musiske veje for at finde fornyelse.
Danske The Psyke Project er gået nye veje på deres fjerde udspil Dead Storm, og selvom aggressiviteten nu er mere koncentreret og en hel del tungere, er der bestemt ikke tale om en død storm i et glas vand.
Tysk metalfestival i stor stil Til lyden af høj thrashmetal, snurrende generatorer, tilfældigt fyrværkeri, tysk schlagermusik og folk der fægter med sværd, træder man…
Lyden var rigtig god i et Arena telt, som var godt fyldt, selvom mange festivalsgængere var taget hjem søndag aften, men de der var tilbage er helt sikkert glade for, de blev for at høre Yeah Yeah Yeahs, og se Karen smile så smukt efter at have sunget en meget langsom, fin version af ”Maps” fra debutalbummet Fever to Tell.
Bandet udviser altid en stor energi når de spiller live, hvor alle ni medlemmer går amok på deres respektive instrumenter imens forsanger Corey Taylor løber rundt på scenen. Denne koncert var præget af denne sædvanlige energi, men med tryk på sædvanlige, da det efterhånden er blevet lidt for indstuderet at se på…
Sigøjnerfest under en skandinavisk sol Egentlig skulle de slet ikke have spillet, men da rapperen Lil’ Wayne aflyste i sidste øjeblik, valgte Roskilde Festival…
Hvis man er til den klassiske blackmetal er det nye Satyricon nok ikke så interessant, men blandingen af black metal og rock ’n’ roll er i denne anmelders ører lige i skabet, også selvom den bliver spillet i bragende solskin en tidlig eftermiddag, og når bandet endda kommer ud på række og bukker for publikum efter koncerten er man kun glad for den udvikling Satyricon har taget væk fra de norske fjelde ud til et lidt bredere publikum.
Selvom man savnede nummeret ”On March the Saints” fra bandets seneste udgivelse, blevet der slynget masser af fede sange ud til publikum, og da medlemmer fra både Faith No More og Satyricon kom og spillede med det sidste nummer, var den stærkt positive oplevelse fuldført. Godt at have dig tilbage, Phil!
Den sorte nattehimmel stod perfekt til Nine Inch Nails’ industrial metal, der ikke blot lukkede Orange natten til lørdag, men også lukkede ned for bandets besøg til Danmark, da koncerten var en del af bandets farvel turné, og hvilken afsked!
Oasis har så massivt et bagkatalog at det næsten er umuligt ikke at skabe en god setliste, i hvert fald hvis man ser på de første par albums, og aftenen startede da også med den fede ”Rock ’n’ Roll Star” fra debutalbummet, hvorfra vi også fik superhits som den flabede ”Supersonic” og den lidt mere følsomme ”Live Forever”, der blev dedikeret til dem, der mistede livet under Pearl Jam koncerten på Roskilde i 2000.
Imponerede må folk til koncerten have været, for aldrig har undertegnede set så mange mennesker til en koncert på Pavillon Junior, så måske venter en af de større scener næste år? Det ville i hvert fald være fuldt fortjent for et band, der stadig står som et af de mest innovative og interessante acts, som den danske musikscene længe har set. Tak for festen!
Ki er det første album i en serie af fire albums, som Devin Townsend Project agter at udgive, og hvert af disse albums vil være med forskellige musikere alt efter tema på pågældende album. Temaet på Ki er, ifølge Townsend selv, at en hvisken er højere end et råb.
For Lies I sire er et imponerende, afvekslende, følsomt og mørkt album, der viser, at My Dying Bride efter ti albums stadig sidder solidt på doomtronen.
Når talen falder på Submission, har vi at gøre med endnu et band inden for den melodiske dødsmetal, som især svenskerne har været forløbere for, helt tilbage i start 1990’erne med At the Gates, og senere med bl.a. Soilwork og In Flames, hvor sidstnævnte nok er de mest almindeligt kendte indenfor genren.
Amerikanske Lamb of God er ude med et hårdtslående album, hvor den nyere genre metalcore mødes i skøn forening med den ældre thrashmetal. Det kan lyde som en underlig blanding, men resultatet er en succes.