Moon har skabt et spændende album, der gør indtryk, selvom der godt kan arbejdes lidt på at variere de dæmoniske, atmosfæriske sange. Det er sange, der emmer af mørke, sange som kan være skræmmende, men i højere grad er sfæriske og smukke.
Musikmæssigt bød den tyske metalfestival i år ikke på mange navne, der fangede deres udsendtes interesse, men et par fede, hårde, tunge og hårsvingende koncerter blev det da heldigvis til. Og stemningen generelt var helt i top.
Der var fest helt nede på de bagerste rækker til drømmesetlisten fra et band, der virkelig forstod at løfte Orange til det niveau, scenen er beregnet til. Dét må du godt, Julian!
Love Shop stod for den første koncert, hvor man i høj grad lagde mærke til at der pludselig var folk med en-dags billetter til stede, da publikum indbefattede børn og gråhårede kvinder, sammen med resten af dem, der havde været der hele ugen. Et så blandet publikum siger lidt om hvad Love Shop kan med deres musik.
Når had næsten bliver kærlighed Nok har bandet et navn, der emmer af had, men medlemmerne af EyeHateGod virkede nu som nogle ganske…
Da P.J. Harvey spillede på Arena torsdag aften gik krig og fred op en højere enhed på en smuk, intens måde, en enhed der dog gerne måtte have varet lidt længere tid.
Man ved, der er lagt op til en ond koncert, når pågældende band har opkaldt sig selv efter det år, byldepesten kom til Norge, og derudover starter koncerten med at sætte ild til scenen. Visuelt underholdende? Ja. Musisk interessant? I mindre grad.
For denne anmelder indtraf årets første koncert på Roskilde Festival allerede om søndagen i warm-up dagene. Det, der skulle opleves var det danske dødsmetalband Undergang, og det var bestemt (og paradoksalt nok!) en positiv dommedagsoplevelse.
Endnu en kunstner fra Moribounds pladeselskab giver sit bud på en version af blackmetalgenren, og det er ikke et bud på genren, som ville blive solgt for et højt beløb, hvis det var på auktion.
Ikke alle bands er i stand til at skifte mellem tempi og genrer på en måde, hvor de kan slippe af sted med det, men det er åbenbart intet problem for Desolate Shrine. Når man har hørt albummet til ende undres man dog over hvor bandet vil hen.
Når støjende stilhed er guld Egentlig er Sacreligous Impalements nye udspil en ganske forsvarlig musikoplevelse, men det er netop med tryk på ordet ’musik’:…
Der er ikke meget melodisk metal over March to an Inviolable Death, men lidt efter lidt opdager man dog alligevel en lille lysning i blackmetallens sorte skov. Det er old school og kræver en del af lytteren for at det åbner sit trods alt melodiske metalunivers.
I 2009 udgav Artillery albummet When Death Comes, som blev lidt af et comeback for dem. Og nu, efter der er gået mindre end to år siden comebacket, er de så igen aktuelle, og starter egentlig hvor de slap. Om det så er positivt, det er en anden sag.
Diskant.dk har talt Mirza Radonjica fra Siamese Fighting Fish, der har udgivet det anmelderroste album We Are The Sound.
Mercenary står over for mange nye udfordringer, og skal overbevise om at de kan klare sig lige så godt som før, til trods for at det episke, der var så understregende for deres lyd, nu er borte med keyboardets forsvinden og Mikkel Sandagers ditto. Det er ikke lykkedes hundrede procent på Metamorphosis.