Udgivelser

Lonnie Kjer/Stefan Mørk: 13 Songs

Lonnie Kjer/Stefan Mørk: 13 Songs

by

Målgruppen er sikkert ganske smal, og det lykkes sikkert ikke duoen at sælge så voldsomt mange eksemplarer af 13 Songs, der ellers burde være et album, der kunne forene musikelskende generationer med hang til dybde, nærvær, følsomhed og kunstnerisk udfordring.

Mesh: A Perfect Solution

Mesh: A Perfect Solution

by

Havde Mesh klippet en tå og hugget en hæl, var det blevet et endnu stærkere produkt de havde imellem hænderne. Mesh tror utvivlsomt på sig selv, men deres synthpopskabelon og forelskelse i forfølgelsen af et godt og catchy omkvæd, bør begrænse tidsrammen betragteligt for at undgå, at friskheden aftager og kedsomhedens grimme ansigt melder sin ankomst.

Claire Voyant: Lustre

Claire Voyant: Lustre

by

Claire Voyant spiller en form for semi electrogothpop på Lustre, og selvom bandet uden tvivl vil lade os tro, at de er fulde af passion og leverer storladen og pompøs poprock henvendt til lytterne med store emotionelle temaer, er det lidenskabsløst og søvndyssende at lytte til.

Yamon Yamon: This Wilderlessness

Yamon Yamon: This Wilderlessness

by

Yamon Yamon har rødder i den amerikanske eksperimenterende popscene, men hans album “This Wilderlessness” udsendes fra Sverige. Og det er et album med små finurligheder, der er gemt godt væk bag indie-arrangementer, der kringler sig snørklet rundt i sig selv og hinanden med afsæt i guitarer og traditionelle rockinstrumenter.

ditbandmitband: Ren Kliché

ditbandmitband: Ren Kliché

by

Som helhed er der absolut interessante momenter hos ditbandmitband, og når de rammer deres ypperste, så er det virkelig godt. Men det er som om, at albummet favner lidt bredere, end det behøver.

Claus Nielsen: Horizontal Hourglass

Claus Nielsen: Horizontal Hourglass

by

Claus Nielsen er en lidt skæv størrelse at blive klog på, og dette ambitiøse dobbeltalbum virker ikke bare som et musikalsk soloprojekt, men også som et projekt, kunstneren først og fremmest har skabt for sig selv. Dygtigheden er ikke til at tage fejl af, men det fanger aldrig for alvor.

First Aid Kit: The Big Black And The Blue

First Aid Kit: The Big Black And The Blue

by

Forventningerne har været store til First Aid Kits første fuldlængde album. Desværre skuffer det med kedelige melodier og trættende vokalharmonier. Der er dog også højdepunkter, og talentet er stadig intakt, hvilket bl.a. vises på albummets første single.

Beach House: Teen Dream

Beach House: Teen Dream

by

Beach House er som altid dybt forankrede i fortidens lyd og røgede stemninger. Rodfæstet i 60’ernes og 70’ernes hippiepsychfolk gør bandet en dyd ud af at lyde som bedagede anakronister.

Hot Rats: Turn Ons

Hot Rats: Turn Ons

by

Hot Rats skal nok skabe glæde, stemning og fest på livescenerne. Men som album kræves der væsentligt højere niveau, når man som kopiband tager så store kunstnere og enkeltnumre op, som det er tilfældet på dette album. På enkelte af numrene lykkes bandet til fulde, men der er flere middelmådigheder end perler.

Michael Falch: Fodspor i havet

Michael Falch: Fodspor i havet

by

Michael Falch har fundet et stærkt udtryk i en enkel produktion på det nye album Fodspor I Havet. Gribende bliver det imidlertid ikke helt, men Falch er rette isede vej i en enkel og direkte produktion, der får hans sange og vokal til at fremstå bedre end nogensinde.

Sweethead: Sweethead

Sweethead: Sweethead

by

Sweethead består af en straight-ahead omgang garage rock’n’roll skåret til benet, tilsat lidt glam tendenser og masser af attitude. Korte numre uden svinkeærinder som ånder af promiskuøs seksualitet og L.A. whorehounds med lapsede jakkesæt og en bourbon i den ene hånd og en poolkø i den anden.

Local Natives: Gorilla Manor

Local Natives: Gorilla Manor

by

Hypen omkring bandet er noget overdrevent og alt er bestemt ikke lige godt på Gorilla Manor. Indimellem går der paradoksalt nok stilstand i den, på trods af alle ideerne, hvilket nok må tilskrives, at melodimaterialet ikke er stærkt nok til at holde helt i mål.

Vampire Weekend: Contra

Vampire Weekend: Contra

by

Modsætningerne er stadig tiltrækningskraften hos Vampire Weekend, der dog fylder lidt for meget fest og farver på albummet end godt er. Men på de to tredjedele af Contra, hvor bandet formår at holde sig fra de kulørte drinksparaplyer, der er det ganske overbevisende.

Eels: End Times

Eels: End Times

by

Mark Oliver Everett er en særling med stor rutine og med mange albums på bagen i sit en-mands-styrede orkester Eels. Jeg er fuld af begejstring over dette album. Eels startede karrieren med stærke albums, havde en lille down-periode undervejs, men har med sidste års Hombre Lobo og dette års End Times vist klassen.