A Wrenched Virile Lore er en blandet remix-landhandel, der ikke formår at fremstå som en helhed. Ophavsmænd til remixene er en række mere eller mindre niche-kendte, obskure og endda fiktive kunstnere med et nogenlunde fælles udgangspunkt i eksperimenterende, ofte elektroniske miljøer
Fraset centersangen ”Something Rattling (Cowpoke)”, der er en herlig tex-mex horn-inficeret mariachi-sang og lidt blid acapella på åbneren ”Sheperd´s Bush Lullaby”, er der intet nyt under Gibbards sol, men det gør ikke spor, for hans sikre øre for den lidt skæve og melankolske popsang er i spil langt størstedelen af tiden på Former Lives
For sjette gang træder Mike Cadoo i karakter med brandet Bitcrush, som tidligere har bevæget sig smidigt rundt i forskellige relaterede ambient-genrer lige fra IDM til tilbagelænet shoegazer.
Two Door Cinema Club har valgt indgangen til salen med den lidt for sukkersøde og ligegyldige forestilling, hvor plottet er for forudsigeligt og tænkt. Næste gang vælger de forhåbentlig salen, hvor der er plads til de lidt smallere og mere udfordrende forestillinger, for der er i den grad brug for at få overfladen brudt.
Freddy and the Phantoms viser på Shadows Across the Country, at der er et kæmpe potentiale i bandet, men jeg hører en tendens til, at det bliver en smule for tænkt, og en anelse for lidt impulsivt og umiddelbart. Den glidebane håber jeg stopper inden næste album, som jeg ikke desto mindre glæder mig rigtig meget til at høre.
Scattered & Buried er et besynderligt album, der af uransagelige årsager skal inkludere alt det materiale The Foreign Resort ligger inde med. Det giver en lettere skizofren oplevelse, hvor man valser rundt mellem sublime øjeblikke, der så veksles med andre stunder der skuffer fælt
Flydende held findes vist kun i Harry Potter. Dog prøver den danske artist Liquid Luck at blande en mikstur af rene elektroniske produktioner og en udsvævende vokal til en eliksir af fængende musik. Dette har han held med på nogen numre, hvor andre virker for fjollede og akavet.
The Jim Jones Revue benytter sig af de samme kneb, de samme moves som man har set og hørt tusind gange før, men energien og den udadvendte, punkede energi og det minimalistisk frække udtryk, tager alligevel stikket helt hjem.
Stealing Sheep er underholdende, tiltalende og skævt. Det store kommercielle gennembrud i Danmark bliver næppe en realitet i denne omgang, men for musikelskere med hang til spøjse fortællinger og en kombination af moderne indie og gammeldags folkemusik, så er der al mulig grund til at tjekke Liverpool-trioen ud.
Danske Saturnus er efter flere års pause ude med et nyt album. Mange har ventet længe på dette, men som bekendt kommer alt godt jo heldigvis til den, der venter.
Poor Moon har bestemt en tiltalende charme undervejs i det omskiftelige, men alligevel let genkendelige lydbillede. Nogle gange bliver springene fra let og luftig folkpop til tunge og teatralske opbygninger lidt for store, og af og til lykkes det ikke helt at finde fodfæste i de flyvske kompositioner.
Hel er langt hen ad vejen et virkelig spændende album, der vinder ved flere gennemlytninger og et anderledes bud på hvordan blackmetal kan lyde. Bag det italienske band står en kvinde, der mestrer den rene vokal, de brutale growl og de arrige skrig.
At Chad Valley deler sit navn med et meget kendt engelsk legetøjsmærke er ikke en tilfældighed. Der er nemlig noget legesygt over Chad’s synthpop landskaber, som han præsenterer os for på hans første LP Young Hunger.
Jacob Bellens har sit særpræg gennem vokalen, og man skal blive draget af dette unikke våben fra start, hvis man skal holde af dette album. Hvis den forudsætning er på plads, så har Jacob Bellens også meget at byde på.
Sebastian Oscar debuterer med et album, hvor han har fine kvaliteter, når han bekender genremæssig kulør. Når han rammer et sted midt imellem den ene og den anden ende af spektret, rammer han ikke rigtig nogen steder. Og det er synd, for potentialet er der – det gælder bare om at stole på den vej, man vælger.