Stemningen var god under aftenens koncert med Keith Mina Caputo (bemærk det nye navn). De fremmødte var tydeligvis dedikerede tilhængere, og den utryghed mange kan have følt i balancen mellem Caputos transkønnethed, og hans musik som vi kender den, var helt ubegrundet.
Med 4 nye numre, 4 genindspilninger, 1 covernummer og 14 livenumre fejrer hardcore-bandet Pro-Pain sit tyve års jubilæum. Det er der kommet et hæderligt album ud af, hvor især genindspilningerne begejstrer.
Hver fredag i løbet af efteråret og vinteren byder Kaffebaren på Amager og Musiktidsskriftet Geiger på fyraftenskoncerter. Perfekt til at lade ned med en…
FM Belfast har lavet et rigtig fint festalbum, men som lyttealbum bliver det for kedeligt. Dertil er variationen de enkelte numre for lille og alt for sjældent stikker kompositionerne ud i interessante og uforudsigelige retninger.
Samlet set er der alt for mange fillers og alt for langt mellem de memorable øjeblikke og substantielle numre hos de engang så hypede new yorkere på In The Grace Of Your Love.
Sammen med Martin Sommer fra Stoffer & Maskinen har Marie Key skabt et rigtig flot dansksproget popalbum. Marie Key er gået solo og stilen er noget anderledes end hvad man ellers har hørt fra den front.
Past Life Martyred Saints giver mest af alt lyst til at opleve EMA live, som kun kan være en overvældende omgang guitarbåret larm, der river en i både ørerne og i hjertet. Pladen er ikke helt overbevisende.
Den spøjse og lidt nørdede side af islændingenes projekt fylder trods alt meget og ender med at blive en stor konkurrent til det faktum, at det de fire organister og deres trommeven får ud af deres instrumenter jo faktisk er meget imponerende.
Diskant.dk har mødt Jóhann Jóhannsson fra Apparat Organ Quartet til en lille snak.
Overordnet set fremstår Church Of The Real som et meget stilforvirret album, leveret af et band der ikke helt kender deres styrker, selvom de virker så åbenlyse.
Den 8. november udgiver amerikanske Kurt Vile ep’en So Outta Reach. Ep’en indeholder seks numre og blandt dem er en version af Springsteens ”Downbound…
Nina Baun er en vokalist med en musikalitet i systemet, der både bygger op og bryder grænser så det er en ren fornøjelse. Udgangspunktet er jazzet med enkelte afstikkere til både rock og pop.
Langt hen ad vejen vinder The Suways på charmen og et godt greb om melodierne, selvom de hverken opfinder den dybe tallerken eller rykker nævneværdigt ved rockens verden. Det ligger helt sikkert heller ikke englænderne på sinde, som bare vil underholde og sparke røv.
Vi sætter 3 cd’er og 2 lp’er med Apparat Organ Quartet på højkant.
Der er noget uskyldigt og ufordærvet over Manuels numre, men heri ligger også begrænsningerne. Det kan være svært at fornemme, hvor han egentlig er på vej hen og hvad han egentlig vil med sin musik.