Hvor sidste års We Are the Sound allerede havde udviklet sig meget fra debut-ep’en, er der nu sket en endnu større forandring med bandet. En forandring, der viser, at de er ved at komme tættere på deres egen lyd.
Orangefarben er for så vidt et udmærket album, men det kredser i perioder lidt for meget i de samme cirkler, og derfor er det svært at fastholde begejstringen over det fine udtryk, der kendetegner Julie Ann Baenziger. På sine bedste steder lever Sea of Bees til fulde op til debuten, men der er ikke helt nok af disse momenter.
Jonas Alaska debuterer med et spændende album, der varierer fra det fremragende til det mere ordinære. Men nordmanden efterlader et charmerende og smittende indtryk, der bestemt tåler sammenligning med først og fremmest Teitur.
Algiers er egentligt ikke et skridt tilbage, men snarere små musikalske hop på stedet. Et mellemspil, hvor Calexicos traditionelle dyder blandes med en mere regelret popskabelon. Det indeholder en del gode numre, men også flere, der ikke strækker sig op over det gennemsnitlige.
Lyden fik lov til at fylde rummet ud, som en varm dyne af lyd, med trommerne, bassen og guitarerne som en madras der er tilpas blød, og tilpas hård. Jeg spekulerer på om Nikolaj Nørlund nogensinde har lydt så godt til en koncert før.
I marts i år udgav den amerikanske musiker Andrew Bird albummet Break It Yourself, og den 30. oktober er han på banen igen. Denne…
Mumford & Sons har bibeholdt den stærke og let genkendelige lyd fra debuten, og dermed er Babel blevet en stærk toer, hvor dele af albummet dog mangler stærkere nuancer og mere slagkraft.
Amerikanske Great Lake Swimmers er på turne i Europa i hele november og starten af december. I den forbindelse lægger Tony Dekker og resten…
Der er ikke noget at sætte fingeren på med hensyn til håndværket, det er fint udført og de kan deres kram. Der mangler bare den samlende og forløsende faktor, der får det hele til at bevæge sig op på et højere plan.
Et nyt københavnsk band har fokus på instrumenter, der især er kendt fra klassisk musik, men måden instrumenterne indgår i musikken på er langt…
Altmodisch har haft de store værktøjskasse fremme under tilblivelsen af Watches Fall Asleep. Umiddelbart kunne man have frygtet en rodebutik med alt for mange løse ideer uden sammenhæng og mening, men det er heldigvis ikke blevet tilfældet. Altmodisch har en plan.
Måske er det bare en del af bandets stil at de aldrig træder ud af karakter, og forbliver i dette melodiske ufarlige soul univers. Jeg efterlyser flere overraskelser til en livekoncert, hvor indslaget med de to dansere var et pragtfuldt eksempel. Quadron er selvsikre i deres stil og skal begynde at tage deres musik skridtet videre ved at ophøje deres musikalske projekt.