Joe Bonamassa: Black Rock

Joe Bonamassa: Black Rock

Guitar-helten mister momentum I Grækenlands stegende sommerhede, i midten af sommeren 2009 indspillede superguitaristen Joe Bonamassa opfølgeren til kæmpesuccessen The Ballad of John Henry…

Marty Friedman: Tokyo Jukebox

Marty Friedman: Tokyo Jukebox

Hvorvidt pladen er omsættelig på det japanske marked må stå ubesvaret hen, men under vores breddegrader kan det kun være Megadeth die-hards der vil investere i Tokyo Jukebox. Men dem er der jo også en hel del af.

Anoxia: A Lapdance for the Devil

Anoxia: A Lapdance for the Devil

På A Lapdance for the Devil byder Anoxia på noget så (efterhånden) sjældent som en ægte dansk heavy metal plade med gode melodier, fede riffs, teknisk højt niveau og fandens god stemning.

Clonecircle: Behind the Wire

Clonecircle: Behind the Wire

Clonecorcle griber fra start fat i lytteren med tonstunge, lige-i-skabet riffs og de iskolde, industrielle keyboardfigurer. Og var det ikke for snage Martin Hellgrens vokal, så ville det faktisk være ganske holdbart.

Dark Tranquility: Where Death is Most Alive

Dark Tranquility: Where Death is Most Alive

Gøteborgs melo-death stolthed Dark Tranquility kan i år fejre hele 20 års jubilæum og hvis ikke et opsamlingsalbum (Manifesto of Dark Tranquility) og et album med sjældenheder (Yesterwolds) er gave nok til fansene så bliver milepælen yderligere markeret med denne dobbelt live-cd optaget i Milano på Fiction-turnéen for et år siden.

Ace Frehley: Anomaly

Ace Frehley: Anomaly

Frehley har indspillet en helt igennem hæderlig og værdig plade, der emmer af livsmod, og det er ganske godt gået, når man hedder Ace Frehley, er fyldt 58 og er blevet smidt ud af verdens største rock-cirkus hele to gange i sit liv.

W.A.S.P.: Babylon

W.A.S.P.: Babylon

Engang havde W.A.S.P. stor succes med deres helt egen chok-rock inspireret af Kiss og Alice Cooper. Her mere end 20 år efter debuten er der ikke noget, der tyder på genrejsning for den legendariske frontfigur Blackie Lawless. Dertil er der for få højdepunkter.

Mustasch: Mustasch

Mustasch: Mustasch

To år efter succesen med Latest Version of the Truth, der inkasserede bandet den eftertragtede Grammis er de svenske rockere i Mustasch tilbage med deres femte studiealbum og hidtil hårdeste plade.

Dream Theater: Black Clouds & Silver Linings

Dream Theater: Black Clouds & Silver Linings

Black Clouds & Silver Linings byder på så højt et musikalsk lix-tal, at albummet uden tvivl vil tiltale gruppens indædte fans. Produktionen er flot, men man lidt skidt og bakterier, noget der kunne skabe liv og sjæl over den lidt for perfekte symfoniske struktur.

Riverside: Anno Domini High Definition

Riverside: Anno Domini High Definition

Selvom der løftes på hatten til de gamle prog-konger, lyder Riverside hverken gammeldags eller som en gentagelse af tidligere tiders musikalske strømninger. Med tre studiealbums bag sig markerer Riverside sig igen som Polens måske bedste og mest interessant orkester.

Artillery: When Death Comes

Artillery: When Death Comes

Der er kun småting at sætte en finger på, og samlet set er When Death Comes alt hvad man kunne have håbet på ville komme ud af Artillerys genforening. Lad ikke denne plade være den sidste!

01.06.09 – Whitesnake – Train, Århus

01.06.09 – Whitesnake – Train, Århus

David Coverdale var engang i besiddelse, af en af den hårde rocks bedste stemmer og blev nævnt på lige fod med fx Ronnie James Dio, Robert Plant og Ian Gillan, men det var, som sagt, engang. For stemmen er ikke længere, hvad den har været og i hans ansigt spores anstrengelserne flere gange i løbet af aftenen.