Jeg har altid anerkendt Grand Avenue, men på ingen af de tre første albums fra bandet, har jeg haft armene over hovedet. Denne gang er jeg tættere på, for Grand Avenue har i momenter styrket udtrykket og hævet sig fra at være et velspillende band til også at have en råstyrke, som ellers har været problematisk for kvartetten at få frem i musikken.
Da jeg havde lyttet Family Silver igennem første gang, havde jeg de bedste intentioner om at skrive en fin anmeldelse og også at få det gjort hurtigt. Det virkede nemlig så ligetil; umiddelbart er Family Silver nemlig en velproduceret, iørefaldende og lækker plade, fyldt med halvskæv kvalitetspop.
The Dead End er en monstrøs, barsk, tung og gennemført plade af seismiske dimensioner. Det er et suggestivt og vanvittig intenst værk, som er gennemtænkt helt ud i mindste detalje. Som et bydende nødvendigt og uomgængeligt kunstværk, har den ikke mange konkurrenter på samme niveau. Her er tale om et unikt mesterværk
Amerikanske Pearl Jam kan efterhånden se tilbage på en ret unik karriere. Nitten år og ni studiealbums har, sammen med utallige kontributioner til soundtracks og kompilationer. Og med Backspacer beviser Seattle-bandet, at de stadig er godt kørende!
To år efter succesen med Latest Version of the Truth, der inkasserede bandet den eftertragtede Grammis er de svenske rockere i Mustasch tilbage med deres femte studiealbum og hidtil hårdeste plade.
Den danske sanger Patrick Alexander er en 24-årig debutant med modet, selvtilliden, sangstemmen og sangskriverevnerne i orden. Og debutalbummet byder først mog fremmest på velskrevne sange, men også en lidt for spraglet produktion, og en lidt for begrænset sammenhæng mellem numrene.
Den danske sangskriver Lars Harboe er ikke noget ubeskrevet blad på den danske musikscene. Men som albumkunstner er han debutant, når han under bandnavnet Roof On Fire udsender et album med velskrevne sange. Produktionen og vokalen er dog lidt for spinkel til, at der for alvor bliver bund i de ellers udtryksfulde sange.
Never Cry Another Tear er både til fans af tidligere New Order og til fandens velskrevne melodier, der både har gnist og glød, og som aldrig forfalder til fad effekt. Man kan meget hurtigt blive dybt afhængig af det lort!
Dansk/svenske Starrats har med udgivelsen af deres 3. langspiller Screw The Consequences, lavet en habil omgang Sleaze rock. De nordiske outlaws, har siden seneste album skiftet sanger – og hans vokal trækker desværre ned i bedømmelsen af albummet.
Det seneste udspil fra Mesmer kan ikke bare sådan sættes på en genreligning, men heldigvis er alt hvad bandet gør af høj kvalitet. På otte numre pendulerer vi rundt, med kun få fællesnævnere, nemlig en udsøgt mørk vokal og en hang til et lettere gotisk univers
Danske January Jaunt debuterede for et par år siden med Echoes & Stills. Og den melankolske og storladne rockmusik med rødder i den britiske scene, følges op på EP’en The Polar Shift. Ambitionerne er høje, når produktionen gøres til måleredskab, og af og til rammer kvartetten plet med stemningsfulde og intense sange.
R.I.P. Tom Morello Street Sweeper Social Club (SSSC) har udgivet en ligegyldig plade med deres selvbetitlede debutalbum. Bandet består af Tom Morello og Boots…
Aalborgensiske The First Miles er the working man´s band og de kan indimellem komme faretruende tæt på klicheerne, men bandet holder sig heldigvis fri for, at kamme over i dem. Barmusik er måske et dækkende udtryk, uden at det skal opfattes nedladende, for jeg har stor respekt for bandet.
Jim James, M. Ward og Conor Oberst har formået at skrue et rigtig godt folkrock-album sammen under navnet Monsters of Folk. Eneste anke er, at flere af sangene ikke lyder som en bandpræstation, men snarere som Wards og Oberst i solosammenhæng.
”Progressiv-indie-metal-rock” kalder bandet selv deres fem skæringer på debutalbummet Mary’s Room. Hvis man supplerer med lidt nu-metal er man nok ved at være tæt på stilen hos de unge debutanter, der ’kun’ har spillet siden 2007, men som allerede har spillet opvarmning for Magtens Korridorer og Rock Hard Power Spray.