Expatriate: In the Midst of This
byUdgangspunktet er Nirvanas simple energi og Depeche Modes storladne melodier, der både har kant og en altomfavnende fornemmelse for rum i sig. Bandet har kvalitet, drive, ungdommens mod og glød.
Udgivelser
Quist: Ws – from London E8
by28-årige Jacob Quistgaard debuterer med albummet Ws – from London E8, der placerer ham som en interessant dansk sangskriver, der er dygtig i kompositioner og arrangementer, men som stadig mangler det sidste i for alvor at blive nærværende. Man kan kalde ham det mandlige modsvar til en tidlig Tina Dickow.
Debonair: Where Common Seems Strange
byDet er en lidt sær størrelse, denne broderkonstellation, hvor Emil Landgreen (bl.a. Speaker Bite Me) og brormand Hans Landgreen har slået pjalterne sammen. Det er den mest ukendte af brødrene, der har skrevet sangene, som er stærkt varierede mellem støjende intens rastløshed og mere folk-agtig americana-vellyd.
Jesaiah: Et Tu, Hope
byTake no prisoners må have været mantraet under indspilningen af kvintettens debut. Vi befinder os i Converge og Dillinger Escape Plan territorium med højenergi eksplosioner og vokale udladninger som skifter mellem hardcore brøl og decideret growl, mens der fra tid til anden synges uden rødme på tungebåndet.
Illdisposed: To Those Who Walk Behind Us
bySlutresultatet er et album, som i mine ører har fundet et lidt andet og mærkbart tungere leje end tidligere, men som stadig har et uhørt højt teknisk niveau ved både udførslen og selve melodimaterialet.
Renegade Five: Undergrounded Universe
byRenegade Five eller deres personlige coach, har valgt et bandnavn, der ikke kunne ligge længere væk fra realiteterne. De er, på trods af bandmedlemmer som tilhører det midaldrende segment, i virkeligheden tættere på et regulært Boyband end det metal image de vil diktere potentielle købere.
Masters of Reality: Pine / Cross Dover
byPå Pine / Dover Cross har Chris Goss lyttet intenst til indiske toner og skabt et hyggeligt rockunivers, der blander en varieret omgang psykedelika med bastant rock, samtidig med at man desværre igen taber de store konturer af sigte, når man begiver sig ind i det småsyrede Goss-univers.
Bloody Beetroots: Romborama
byLyden er spændt til bristepunktet med bassynths som er så dybe og tunge, at de danner undertryk i ørerne, som kørte man for fuld speed i de schweiziske alper. Det er ikke ligefrem subtilt det her, men det er heller ikke hensigten. Nærmeste referencer må være Justice, Daft Punk og lignende kemiske brødre.
Icarus: Sylt Remixes
byDer er alt mellem elektro-akkustiske elementer til freeform jazz-psykedelika på Sylt Remixes, og er man til rytmiske eksperimenter a la tidligere Sun Ra, er der en overflod af teknisk kreativitet og pulserende legelyst på Sylt Remixes.
Indukti: Idmen
byAt lytte til Induktis Idmen er som at tage på en mindre, men utroligt spændende, uforudsigelig, smuk inspirerende tur gennem landskaber af lyd, som der sjældent før er hørt. Idmen er et af årets bedste og mest nyskabende albums på den progressive front.
Hess Is More: Hits
byHess Is More er legesyge eletroniske toner, der stikker i utallige retninger og henter ind fra utallige kanaler. Martin Hess bliver kaldt hipsternes favorit. Men på Hits er det tydeligt, at Hess Is More også er lettilgængelige melodier, hvor nye lyttere hurtigt kan træde til og være med på udflugten.
The Cleansing: Poisened Legacy
byKøbenhavnske The Cleansing har med deres debut sat nye standarder for, hvor brutalt præcist, man kan levere 41 minutters hardcore dødsmetal. Lyden er amerikansk, men de københavnske dødsdjævle har først og fremmest deres egen sound og koncept for, hvordan dansk dødsmetal skal lyde.
Diverse: The Best Is Yet To Come – The Songs Of Cy Coleman
byDet er med følelserne udenpå tøjet og med sitrende stemmeføring, at en række af tidens stærke personligheder blandt kvindelige musikalske performere, giver versioner af Cy Colemans klassikere. Og det gør de så godt, at nye lyttere kan begynde her.
CODY: Songs
byCODY kommer med noget, jeg har savnet på den danske musikscene. Genrerne er set før enkelte gange, men aldrig er de blevet gennemført med så høj kvalitet og af en så god og sammenspillet gruppe som CODY.
Health: Get Color
byJeg er ikke pjattet med Health. Men de har en umiddelbar energi og spontanitet, som kan synes tiltrækkende. Men det er ikke et album for elskere af yndefulde viser og dansk revy-hygge. Det er grumt, det er grimt, det er amerikansk og det er larm og støj i højeste potens.