Rinôçérôse – Futurinô
byFuturinô er simpelthen en alt for usammenhængende cocktail. Man har lidt fornemmelsen af, at albummet hellere ville være 2-3 selvstændige EP’er, og at i hvert fald en af de EP’er ville være fremragende.
Udgivelser
Peter Larsen: Wonderful Day
byMen tænk hvis man kunne skrive nogle sange, der flyttede noget. Tænk hvis de tanker og meninger og holdninger man har i sig kunne blive udtrykt i teksterne. Tænk hvis man ikke bare ville lave en plade, men hvis man rent faktisk havde en grund til at ville lave en plade.
The Temper Trap: Conditions
byHype-mæssigt har australske The Temper Trap allerede trukket en del opmærksomhed til sig, inden debutalbummet Conditions er i butikkerne. Og første fuldlængde-album giver eksempler på det talent, der berettiger hypen, men niveauet er lidt for svingende til, at forventningerne bliver indfriet til fulde.
The Big Pink: A Brief History Of Love
byDen engelske Duo The Big Pink er voldsomt hypede i de engelske musikmedier for øjeblikket. NME er gået så vidt som at kalde dem geniale og prædikeret dem som ”London´s coolest new stars”. Er der så noget om snakken eller er der endnu engang tale om et band, som uretmæssigt bliver placeret på tronen af mediehysteriet?
Clutch: Strange Cousins From The West
byHvis man kan lide Clutch vil man også synes om Strange Cousins From The West, men hvis man havde håbet på at de måske denne gang havde ændret stil til noget helt andet, må man gå andre musiske veje for at finde fornyelse.
MSTRKRFT: Fist of God
byMSTRKRFT har altid fremstået som en bøvet og mindre sofistikeret udgave af Justice. Det har sjældent været med et musikalsk udtryk i sigte, snarere den gode fest, og fred være med det. MSTRKRFT leverer den slagfærdige og solide bund, der tvinger dig ned i knæ på dansegulvet, imens sveden flyver fra kroppen.
Lucky Elephant: Star Sign Trampoline
byGenerelt har Lucky Elephant leveret en stærk overraskelse, der med sin lethed, spinkelhed, charme og generthed, fortjener langt større opmærksomhed, end den med statsgaranti nogensinde vil opnå. Det er lækkert, det er velgjort, det er anderledes, det er personligt.
Mariachi El Bronx: Mariachi El Bronx
byDette er et af 2009s mest bemærkelsesværdige albums! Punk-rockerne fra The Bronx har lavet et mariachi-album, der ikke lader Calexico eller andre ligesindede noget tilbage. Væk er også Matt Caughthrans snerrende vokal. I stedet er vokalen fin, melodisk og følelsesladet.
Dúné: Enter Metropolis
byDanske Dúné har smidt efterfølgeren til deres debut We Are In There You Are Out Here på gaden. To år er gået siden bandet electrorockede sig ind i primært det yngre segments bevidsthed. Enter Metropolis skal så vise om succesen fortsat kan bære og om formlen er status quo eller der er kommet nye farver på lydtapetet.
Sleeping States: In the Gardens of the North
bySelvom Sleeping States er fra Storbritannien kan bandet hverken placeres i kategorien klynkerock eller indenfor britrock. Markland Starkie – der er manden bag Sleeping States – excellerer indenfor den afdæmpede og følsomme rock.
Múm: Sing Along To Songs You Don’t Know
byBlandingen af varm organisk lyd og kølig elektronik har givet Múm deres kendetegn som folktronica-band, og det slår ofte igennem. Desværre skydes det potentielt stærke helhedsindtryk ned af lidt for mange mærkværdigheder og underspillede indfald undervejs. Derfor er det svært at holde interessen intakt gennem hele dette islandske værk, og jeg må nøjes med at blive draget mod nordatlanten i få udvalgte – men til gengæld ganske stærke passager.
Bird: Girl and a cello
byUmiddelbart lyder cello-og-sang-konceptet til at være begrænsende og mildest talt ikke særlig meget rock’n’roll. Men Bird evner med sit instrument og sin besnærende stemme at skabe noget af det mest insisterende og hjertevarme og ikke mindst humoristiske poppunk, jeg længe har hørt.
Thorbjørn Risager: Live at Victoria
byDet er flabet af en anmelder at mene, at et album er lidt for perfekt og velgjort, men det klæder både rhythm’n’blues og blues, at der er lidt smuds og sved i hjørnerne, og der synes dette album en tand for velfriseret. Men Risager viser ikke desto mindre, at han er blandt de største i Skandinavien i sin genre.
Numbnuts: Fast Truckin Sweet Rockin
byStilen på Numbnuts udgivelse er en solid blanding af fyrig rock’n’roll, tunge Slayer-sekvenser og i høj grad uptempo dødsmetal, alt sammen spillet med et glimt i øjet og med en friskhed, der får det til at rykke i skankerne.
Homesick Hank: Ghosts
byDe benævner selv Ghosts som genren ‘nordicana’ og det er vel fyldestgørende beskrevet, i og med det på en gang både differentierer sig fra Americana, såvel som at det anerkender tilhørsforholdet.