Let the Dominoes Fall er fyldt til randen med gode omkvæd og midtempo punk, ska og hvad Rancid ellers blander sammen. Efter et par gennemlytninger sidder man alligevel med følelsen af, at albummet går lidt i tomgang og at sangene skiller sig for lidt ud fra hinanden.
Brannan har en fin, til tider lettere hviskende, stemme, og hvis den bare havde haft lidt mere kant ville den slet ikke være så dårlig. Det er den heller ikke nu, men den mangler bare et eller andet, der ville gøre den interessant at lytte til.
Waxing Gibbous indeholder en håndfuld rigtig gode numre, og kunne man lide Middletons forrige solopræstationer, så vil man ikke blive skuffet over det nye album. Numre som ”Red Travellin’ Socks” og ”Zero” hører til de bedste han har skrevet, og blandt de resterende otte numre er ingen deciderede fejlskud.
Hos Compos Mentis er det i kombinationen af det stålhårde metal og de uventede indslag af tunge grooves, de blide pianospil og det insisterende koncept, der slynger sig gennem alle skæringerne, at det hele går op i en højere enhed.
Vi er i mange afkroge af indiepoppen, og referencer kan hentes fra alle de seneste fem årtier. Der er smuttere undervejs, men der er også indiepop i verdensklasse på God Help The Girl. Dertil kommer, at Stuart Murdoch har samlet et par fine stjernefrø og suppleret med rutine og store arrangementer.
Andy Benz har begået et album af den slags, som er vanskelige at finde ord for. Den danske musiker har sammensat et helt album, hvor han angiveligt selv har indspillet hver eneste lyd – og hvor hver eneste lyd er frembragt på kontrabas!
Old Crows / Young Cardinals er bestemt ikke Alexisonfires bedste album, men selv når det ikke helt fungerer for bandet fra Ontario, Canada, så er de stadig bedre end de fleste.
Det er ikke nok at lyde som David Bowie, man skal også have modet til at foretage det uventede og det larmende, hvor lytteren stopper op og bliver overrasket. Man bliver desværre ikke overrasket på déclinologue.
Amazing Baby har en kølig og distanceret overflade på deres numre, der rummer en masse små finesser, der peger i hver deres retning. Det er båret af elektriske instrumenteringer med guitaren som det primære, mens vokalerne er højtsvævende og fraværende, og således forstærker det kølige udtryk. Som musikere er Amazing Baby kompetente, bevares. Men det er svært at trække sig helt tæt på Amazing Baby.
Han har spillet sammen med Gud, hver mand, Dissing, Dissing, Dissing med flere. Og nu er han klar med soloalbummet Tynd røg, der er alt andet end en tynd oplevelse. Faktisk er Las’ første soloplade en stærk udgivelse i roots-genren, og røgen stiger til vejrs som en os af spilleglæde og idérig sangskrivning.
Et studie i hvor ualmindeligt hårdt-pumpet og storladent, man kan producere en samling ordinære popsange med metalguitarer. Og Martijn Westerholt har fundet sin grænse – og overskredet den. For Delain er så højt svævende – og produktionsmæssigt så åleglatte, at de synes at have mistet jordforbindelsen.
The Juan MacLean skeler mere end almindeligt meget til Human League på nyt album. Selvom The Future Will Come byder på fine toner i både ”One Day”, ”Tonight” og den første single ”Happy House”, kan albummet ikke lægge fra sig, at det generelt er for jævnt og mangler gode melodier.
Amanda Lagoni er debutant, og der findes mangler, ligesom der er punkter, hvor arrangementerne kan skærpes. Men hun debuterer også fra sit helt eget ståsted, og det frembringer de 2-3 perler på albummet, som gør hende til et navn, der absolut er værd at holde øje med.
Eels betaler tilbage for en række magre år. Hombre Lobo er et skønt album, som med sine særpræg og frækheder formår at male rynker i lytterens pande, samtidig med at der trækkes smilehuller hen over kinderne. Det er dødsens alvor, men det er også vældigt fornøjende. Det er super-personligt men med et særegent twist, der gør det både morsomt og vedkommende.
Andet album fra franske Toy Fight er ganske medrivende og fornøjeligt. Det er charmerende og varierende i sit udtryk, der veksler mellem akustisk og minimalistisk indie og i stort arrangerede brit-pop-agtige numre med stærke melodier og arrangementer med et stort udbud af instrumenteringer.