Hayseed Dixie: A Golden Shower of Hits
byDet er sjovt og festligt, og når man stifter bekendtskab med Hayseed Dixie, kan man næsten ikke undgå at være imponeret over deres evne til at fortolke gamle hard rock-klassikere.
Det er sjovt og festligt, og når man stifter bekendtskab med Hayseed Dixie, kan man næsten ikke undgå at være imponeret over deres evne til at fortolke gamle hard rock-klassikere.
Ki er det første album i en serie af fire albums, som Devin Townsend Project agter at udgive, og hvert af disse albums vil være med forskellige musikere alt efter tema på pågældende album. Temaet på Ki er, ifølge Townsend selv, at en hvisken er højere end et råb.
Jackie Leven er en uhyggeligt dygtig sangskriver, og han er ligeledes en stærk vokalist. Men han er knap så stor en entertainer, og som live-kunstner er han ikke helt så tiltrækkende som sine sange. Så det bliver en blandet helhed fra kongen af keltisk soul.
Der er masser af slang, diletanteri, ordspil, ordsprog og ordgejl på Frodegruppen40’s andet, eller måske 2,5de, album. Masser af spjæt og sprut. Og den mængde lirumlarum, der skal til for at funkleriet har noget at ha’ det i.
DanmarkDenmark er et album, der med tiden vokser sig stort og stærkt hos lytteren. Ligesom på det forrige album, er der nye takter fra Nephew, og det vil givetvis kræve en smule tilvænning hos mange – en tilvænning som hurtigt bliver hele umagen værd.
Paletten er bred hos Datarock, evnerne favner vidt, men én ting er sikker: Gæster Datarock nogensinde en scene nær dig, så er det bare af sted, pommes frites, og ud på dansegulvet med den ene hånd i skridtet.
For nogle år siden annoncerede Patrick Wolf, at han ville indstille sin karriere. Sådan skulle det heldigvis ikke gå, og nu foreligger The Bachelor, der er den excentriske irers bedste album til dato. Og det siger ikke så lidt!
Leeds-baserede The Scaramanga Six er pompøse og storladne – og ofte på en måde, så det hele er lidt for meget af det gode. Motörhead med Tom Jones i forgrunden. En særegen blanding, der kunne have fungeret, men som synes at være en kende for overdrevet på størstedelen af bandets andet album.
Det er simpelt spillet, med vægten på både det brutale og det hurtige og det melodiske og folkelige. Jeg er sikker på, at hvis der fandtes vikinger i dag, ville de spille musik som færøske Týr, der tager sig selv og sit udtryk alvorligt.
De kan nemlig noget i udførelsen af sangene, The Butterfly Effect. Det er sublimt håndværk, når man hører dem bygge numrene op, men det er unødvendigt, at produktionen og vokalen skal trække dem over i reference-tråde som Europe, Firehouse, The Rasmus og Pretty Maids.
Når Vestkraft endelig folder sig ud, er der pludselig en masse på spil, men bandet har også evnen til at fange det enkle og det blide udtryk, der lægger dem i fornem og absolut vellykket forlængelse af traditionen fra Loveshop og den mere afdæmpede, men solide dansksprogede rock.
Når der kommer for mange finurligheder og overflademystik i forgrunden, så ryger magien, og det sker af og til på dette album, der derfor ikke når helt op, hvor det kunne have hørt hjemme.
Tre kvinder. Bas, guitar og trommer. Fem sange på en kompakt EP. Det kan ikke være et mere klassisk udlæg fra en gruppe, der vil frem i verden. Darling Don’t Dance spiller op til klassisk støjpop med stor sikkerhed.
Måske det er futuristisk, og måske jeg er gammeldags. Men selvom det er udadvendt og slagkraftigt, så er det svært at komme tæt på These Are Powers, der lægger sig et sted mellem noget højtråbende punk-agtig galskabs-attitude og noget mere dansabelt.
The Elephant In The Room: 3 Commissions er reelt udpluk af lyddesigns til to forskellige teaterstykker og en videoinstallation. Vigtige elementer af det samlede tænkte hele mangler altså. Det gør dog intet i det ærinde fru Passamonte er ude i.