![Def Leppard: Pyromania [Deluxe Edition]](http://www.diskant.dk/wp-content/Images/2009/09/cover-defleppard-pyromania-2009-300x300.jpg)
Def Leppard har fået genudgivet deres legendariske gennembrudsalbum fra 1983. Pyromanie markerede et tydeligt skift til det mere stadionrockede og skulle vise sig at inspirere en lang række bands op gennem firserne.
![Def Leppard: Adrenalize [Deluxe Edition]](http://www.diskant.dk/wp-content/Images/2009/09/cover-defleppard-adrenalize-2009-300x300.jpg)
Def Leppard har fået genudgivet Adrenalize, der efter den tidligere guitarists død langt om længe udkom i 1992. Albummet solgtes i mere end syv millioner eksemplarer, men må alligevel betragtes som noget af en skuffelse for dem, der havde håbet på noget i stil med Pyromania eller Hysteria.
Torben Kaas kan så meget, men lyder fuldstændigt som Bob Dylan. Han skriver selv sine sange, men de virker bekendte – han blæser i mundharmonikaen med samme skiftende intensitet og vildskab som Dylan. Så er det ’bare en kopi’ eller er Torben Kaas en musiker, der skal tages seriøst?
Der er så meget personlighed, udtryk, musikalsk nærvær og melodisk snit, at Nikolaj Nørlund med Tid Og Sted kroner de hidtidige fire fremragende solo-udgivelser med et sandt mesterværk. Således understreger Nørlund, at han er en af de mest centrale og betydningsfulde personligheder i dansk musik.
Anna Katrin er endnu et eksempel på at de nordatlantiske øer er leveringsdygtige udi imponerende naturskønne kvindelige vokalister. Bedst fungerer koder på snor når den trækker på den færøske sangskat, som ”Kelling” og ”Kroppar”. Her fornemmer man virkelig urkraften i Anna Katrins vokal og musikken formår at underbygge udtrykket, så man kommer til at savne en moderne form af kædedansen.
Stærosaurus’ ep er en svingende affære med både gode og mindre gode numre. Forsøget på at være original lykkedes ikke helt, men mindre kan bestemt også gøre det, og der er bestemt potentiale til mere hos Stærosaurus.
Når det hele holdes så snævert og spinkelt, som det lader sig gøre, så er Theoretical Girl en fremragende pop-artist. Og med en så markant bunke charme og finesse, er det helt og aldeles unøvendigt at pumpe et smukt værk op til mere, end charmen kan bære som det af og til sker på Divided.
Engelske Maps består ene og alene af musikeren James Chapman. Han dirigerer albummet Turning The Mind bag et arsenal af synthesizere. Resultatet er ikke prangende, men alligevel er der noget at hente på albummet – især på de mere danceorienterede numre.
Da det nu legendariske alternative countryband Uncle Tupelo blev opløst tilbage i 1994 gik der ikke lang tid før de to hovedbagmænd dannede nye bands. Jay Farrar dannede Son Volt, der nu er klar med sit sjette album – et af bandets bedste!
Der findes perioder på albummet, hvor det er vanskeligt at finde hoved og hale i indfald, udfald, støjflader og dippedut-dutterier. Men overordnet er der et glimrende flow hos Royal Bangs, der kombinerer den amerikanske højrøvethed med en britisk-agtig flabethed, der både i musik og udtryk giver en velfungerende cocktail mellem den britisk-inspirerede indie og den ærkeamerikanske rock’n’roll.
Energi og spontanitet kan være fint. Men hvis jeg skal tage et album seriøst, efterlyser jeg i det mindste en anelse struktur og form. Måske er det en gammeldags tankegang, og måske er Lovvers nyskabende og gør ting, som aldrig er hørt før.
Numrene væver sig ind i sig selv med både Sonic Youth-guitarer og flotte vokaler, og man kan sagtens følge bandet med på en syret tur til Mælkevejens ydre ringe.
Selvom det lyder som en plade, med så mange inspirationskilder, at man kan have svært ved at få øje på hvem Darker My Love selv er, har bandet alligevel sin helt egen identitet og har lavet en mageløs plade med eminente musikere, gode melodier, super produktion, og som svinger imellem at være både blid, kontant, luftig, massiv, kælende, kras, glad i låget og ond i sulet. Der er stor spændvidde mellem polerne og albummet kan bære det på sine skuldre.
Mads Mouritz og Lone Hørslev overgår sig selv og de fleste andre på deres andet fælles udspil. Det er dansksproget musik når det er bedst og der er ikke meget – om noget – at være utilfreds med på Blik, bang bang.
Roserne stikker og de er bittersøde i dette musikalske landskab, men det er først og fremmest fremført med den tålmodighed, der skal til, for at mane den stemning frem, som er TSS’s åbenbare budskab. Det er ubeskriveligt smukt på den krympende og tændervridende måde.