De fleste kender bedst Jonas Struck som guitaristen i Swan Lee. Bandet, der med Pernille Rosendahl i forgrunden skabte storladen filmisk popmusik. I projektet Thunderstruck er det stadig storladent og filmisk – men det er afgjort ikke pop.
Det er nok et smalt publikum, der vil glæde sig over Butzback. Vise-sange har nok ry for at være for bedste- og oldeforældre, men Butzback giver genren et sjældent moderne liv, så måske kan dette album, der trækker gamle traditioner frem til vores moderne tider, også skabe musikalske bånd mellem generationer.
Det er nærmest som at høre en blanding af The Killers og Meat Loaf. Den pompøse og åleglatte produktion, den energiske vokal og den pumpende men pænt polerede guitar – og de fængende melodilinjer, der fiser lige ind på den kommercielle lystavle – og ofte ligeså hurtigt ud igen.
Der er fornemme højdepunkter undervejs – men desværre også flere faldgruber, som giver anledning til at mistænke The Millers for at læne sig en tand for meget op ad Plant/Krauss-konceptet. Det falder ikke helt heldigt ud, selvom grundlaget for noget stort helt afgjort er på plads undervejs.
En overrumplende oplevelse. Et dansk debutband, der træder ind på den danske rockscene med en sådan power, at man bliver blæst bagover.
Det er lidt som linedanseren, der vover sig ud på den tynde udspændte snor højt over cirkusmanegen. Hun kæmper for at holde balancen, og selvom hun må justere vægtfordelingen et par gange undervejs, modtager hun et pænt bifald fra publikum, da hun når over på den anden side.
Kvaliteten i sangskrivningen er høj, og de fremføres stilsikkert på en rolig bund af primært akustisk rockbesætning. Titelnummeret er pænt, nydeligt og fængende, og det er kendetegnende for det meste af albummet.
Uinspirerede irske ligegyldigheder Vokalen er udmærket, og de tre medlemmer af Dublin-trioen The Aftermath er dygtige musikere. Produktionen er stor og finpoleret og der…
Starsailor brød igennem omkring årtusindskiftet med en ordentlig omgang følelsesmættet rockmusik, der red på samme bølge som Coldplay, omend den akustiske guitar var mere fremherskende hos Starsailor. Således har forsanger James Walsh og resten af bandet været påklistret med mærkatet ”klynkerock”, som på sin vis er rammende nok.
De skriver sange der er så fængende som Razorlight. De har The Kooks’ ærkebritiske udtryk – og så har de skævheden og de opfindsomme instrumenteringer fra en lang række af de lidt skævere indierock-bands. Og endelig er de såmænd ganske danske – Didium & The Black Bonnie Picture.
Rap/recitation/fortællelyst og (u)skønsang. Mikkel modulerer Marius er fyldt med mening og galskab. Men målgruppen er smal, for det er ualmindeligt ualmindeligt.
Langstrakte atmosfæriske instrumentalnumre. Det er en samling af stemninger frem for et musikalbum, som man får mellem fingrene, når man erhverver sig albummet Dolores….
Stærke færdigheder – men ufærdigt resultat. Århusianske Sky Architects vælger selv at betegne EP’en Sky Architects som en debut-EP, og derfor må den anmeldes…
Som et genfødt dEUS. Belgiske Mintzkov debuterer med albummet 360°, og det er en debut, der er ligeså overrumplende og stærk i både melodier,…
Imponerende og udtryksfuldt. Den 42-årige kunstner Pernille Rübner-Petersen sender albummet The Book of the Mermaid på gaden i en tid, hvor der er langt…