Koncerter & festivaler
8
Det australske psychedelic band leverede den vare, de var kommet for at give – nemlig en kæmpe fest til et engageret publikum. Undervejs gik der lidt jam i det, men bandet vandt ganske givet en masse folks hjerter.
10
Fra første akkord var det tydeligt at dette unge norske punkband var kommet for at indtage scenen. Det blev en opvisning i ung energi, på trods af at sangstrukturen er hørt mange gange før.
7
Silvana Imam leverede punchy politiske rim og appellerede til dansefødderne og de store armbevægelser med et kampklart sceneshow.
5
En eller så lovende koncert fyldt med drømmende synthpop rørt med psykedeliske toner blev til en monoton oplevelse med få magiske øjeblikke.
Fredag fortsatte helvedet på Refshaleøen. Nu blev dagen efterfulgt at weekend, og helt forventeligt var der fest og farver (primært i sorte nuancer) hos de besøgende i dag. En af dagens helt store modsætninger skulle vise sig at blive den kantede og effektive trash metal fra tyske Kreator og den syrede, skæve og funky bas-funk-rock fra amerikanske Primus, hvis placering i årets program jeg aldrig helt havde forstået.
Overlappet mellem koncerterne kommer ikke i nærheden af Roskilde-dimensioner, men selv på denne lille tre-dages metalfestival, kan det blive nødvendigt at droppe indledningen eller slutningen af en koncert for at nå det hele. For mig var hovednavnene torsdag Life Of Agony, Suicidal Tendencies og Slipknot, og så ville jeg lyve, hvis jeg påstod, at jeg ikke så frem til at se to letpåklædte kvinder i front for Butcher Babies.
I går var som sædvane også fantastisk. En koncert med Wilson er til glæde for alle sanser. Han er begejstret, munter, dybt koncentreret og særdeles velspillende hele vejen til mål. Med sig har han et bundt solide musikere, der ikke træder en millimeter forkert, ikke spiller et splitsekund ude af sync og som hele tiden har øje og ører for hvor Wilson vil hen.
På en stormfuld onsdag aften, var vi mange, der var draget til Amager Bio for at opleve Devin Townsend Project, hvis musik netop er gennemsyret af de stormfulde følelser. Og Townsend er ikke blot musiker, han er lidt af et genialt legebarn.
De store følelser i spil I forbindelse med deres nyeste udgivelse Distant Satellites gæstede britiske Anathema i går Pumpehuset. Det nye album virkede populært…
Flammende efterår i Pumpehuset Den første efterårsdag i 2014 med regn og blæst fejes væk af de hjertevarmende, stemningsfulde toner fra Chorus Grant med…
En halvkold efterårslørdag lagde to unge rockbands Pumpehuset ned med deres energiske melodier, der blev båret frem af stærke vokaler i front , og masser af lyst til at give alle en svedig start på byturen.
Måske er Bonobos musikstil forældet, men det er tydeligt, at folk efterspørger fortidens lidt blødere musik, frem for de moderne fuldt pumpende toner. Skribenten håber i hvert fald, at der ikke skal gå 10 år igen, før Bonobo lægger vejen forbi Danmark med sin britiske downtempo electronica.
Selvom vejrudsigten meldte om køligere vejr, startede fredagen med den samme ekstreme sommerhede, der havde præget de foregående dage. Perfekt til en byfestival i det fri, mere præcist i haveanlægget Søndermarken, hvor rock, soul, pop og hiphop musik kunne gå op i en højere enhed.
Med en bil fyldt med øl fra den billige side af Sundet, drager jeg torsdag morgen med en kammerat mod en nærmest ubetydeligt lille svensk by med lige knapt 5000 indbyggere. I musikregi er byen dog overhovedet ikke ubetydelig, men tvært i mod vært for den vigtigste festival i Norden, når det kommer til eksperimentel elektroakustisk musik.
Musikerne er dygtige og kan deres kram. Det kan sagtens være at Syd “Tha Kyd” generelt ikke er en stærk live performer, hvad angår stemmen. Denne koncert blev reddet af bandet, og den gode stemning,