Koncerter & festivaler
Musikmæssigt bød den tyske metalfestival i år ikke på mange navne, der fangede deres udsendtes interesse, men et par fede, hårde, tunge og hårsvingende koncerter blev det da heldigvis til. Og stemningen generelt var helt i top.
Jeg har efterhånden set Low et utal af gange, og denne holdt vanlig høj standard. Skulle der være en anke eller to, må det være de tidligere nævnte pauser mellem numrene, som suger den himmelske oplevelse lidt ud af foretagendet, og at de eksplosioner som Low også er garant for blev holdt lidt for meget i ave.
Diskant.dk tog et smut til Finlands største metal festival Tuska I Helsinki, og med et lineup bestående af bl.a. At The Gates, Arch Enemy, Morbid Angel, Electric Wizard, Killing Joke og Spiritual Beggars var der bestemt noget at se frem til.
Nick Caves talent kan ikke diskuteres. Til gengæld har han valgt, at lade det blive hjemme, når han spiller med Grinderman. og det fungerer faktisk overraskende godt. her er der ikke plads til blødsødenhed og østrogenramt omsorg. Grindermans omsorg minder mere om at styrte på cykel.
Den aller sidste koncert på dette års Roskilde Festival for undertegnede viste den gode gamle rock’n’roll-side frem på den mindste scene Pavilion Junior i form af de svenske gutter i Graveyard. Med slidte jeans, læderveste, langt fedtet hår og skrattende guitarer tog bandet os 40 år tilbage i tiden.
Screaming Females spillede korte garage-punkede numre spillet skarpt og til benet, med en glød og glæde der er essencen i rock, gav en befriende uforstillet oplevelse og man blev simpelthen glad i låget over sådan en gedigen endefuld inden exit fra årets festival.
Den sære danske trio Thulebasen gav en skæv, krævende, kaotisk og nok for aparte oplevelse for mange på Pavilion søndag middag. De to gakkede guitarister placeret med front imod hinanden, gav et godt billede af et band, der måske spiller mere for hinanden end for de folk, der står og beskuer dem.
En melankolsk skrattende guitar, en sjælfuld croonende vokal, energiske trommer, blid piano og en brummende bas gør et særdeles velspillende band fra Washington, D.C. Og høflige ikke mindst, når de ordentligt opdraget takker pænt i deres jakkesæt efter de begejstrede klapsalver.
Spændende … Som i anderledes. Det er et interessant projekt de to musikere har gang i, og der er masser af vilje til at skabe musikalsk eksotiske oplevelser. Men det lugter simpelthen for meget af en omgang jam session med en masse musikere, der har drukket lidt for meget redbull og slår lidt for hurtigt på trommer
det bliver lidt for velfriseret i længden. Det stritter simpelthen for lidt musikalsk og der mangler noget der for alvor stikker ud, der kan fastholde min opmærksomhed og pirre mine sanser. At bandet præsenteres som en blanding af solfyldt 60´er rock iblandet en god portion 90´er grunge fatter jeg ikke, for der er ikke skyggen af grunge under den timelange koncert.
Der var fest helt nede på de bagerste rækker til drømmesetlisten fra et band, der virkelig forstod at løfte Orange til det niveau, scenen er beregnet til. Dét må du godt, Julian!
Love Shop stod for den første koncert, hvor man i høj grad lagde mærke til at der pludselig var folk med en-dags billetter til stede, da publikum indbefattede børn og gråhårede kvinder, sammen med resten af dem, der havde været der hele ugen. Et så blandet publikum siger lidt om hvad Love Shop kan med deres musik.
Der er ikke noget at sige til, at der er fest fra pitten og helt ned til tribunen med så velspillende og veloplagt et band, der ikke lader muligheden gå fra sig for at fyre godt op under publikum.
Rent musikalsk var det en fremragende koncert med særdeles smukke og veleksekverede sange, mens den anden mere underholdningsmæssige side af koncerten, som jo også er en stor del af begivenheden, faldt totalt til jorden.
En stilfærdig og lys vokal med fine fraseringer møder et publikum, der spredt har samlet sig foran Odeons røgfyldte scene, mens de selv damper af efter morgenregnens taktfaste nedfald.