Det politisk bevidste punk-band Rise Against lagde endnu engang vejen forbi Store Vega til en fest badet i gode melodier. Bandet var tændte og publikum tog med åbne arme kærligt imod bandet, der spillede musik, der appellerede til fællessang, crowd surfing og slam dance.
Med flotte anmeldelser, gode salgstal og i det hele taget stor positiv omtale er Jonas H. Petersen kommet ud af nærmest ingenting, og det har taget mange af os – og formodentlig også ham selv – med storm. Hans lille forårsturné bragte ham og Hymns from Nineveh i aften til Huset i Magstræde i København.
Amerikanske The Hundred In the Hands, som består af Eleanore Everdell på vokal og synths og hendes makker Jason Friedman på bas, guitar, dub, sample og alt det løse, bød ifølge bandbeskrivelsen og deres seneste to udgivelser op på elektronisk, sfærisk pop.
På den ene side var det fedt at se, hvor vel orkestreret det hele var, på den anden var det en lille smule tungt, at det var de samme træfsikre tricks som blev brugt hele vejen igennem koncerten, og jeg blev i tvivl om, hvad det var jeg var der for at se, og dermed også hvad præmissen for at anmelde netop Kaizers Orchestra bør være: Musik eller show.
Selvom solen for længst var gået ned og kulden igen havde København i sit stramme greb skinnede solen i Store Vega, da Murder kom på scenen. Forsanger Jacob Bellens i sin hættetrøje og kasket og bløde basstemme sammen med guitarist Anders Mathiasen og deres livemusikere.
Velklædt weltschmerz Forsanger Theo Hutchcraft og guitarist og keyboardspiller Adam Anderson har sammen skabt en pop-opskrift med en solid omgang højtidelighed, hjerte-smerte, 80er-synth og…
Skunk Anansie viste. at de stadig er en aktiv spiller på 10’ernes musikscene og ikke blot et levn fra en fjern fortid, hvor os omkring 30erne var unge og fortabte. Vi er stadig unge og nok også lidt fortabte – og derfor er der stadig plads.
Tredje gang er katastrofens gang, fortalte Obel, da hun og hendes tyske medspiller, Anne Ostsee på cello, havde fundet vej til scenen. Det er normalt den aften, hvor alt går galt på scenen, og hvor alle fejlene indfinder sig, fordi musikerne begynder at slappe af efter de lidt nervøse åbningskoncerter.
Det føltes eksklusivt at være i selskab med The Good The Bad på Mirage denne torsdag aften. Knap 100 gæster var der plads til i området omkring baren, mens TGTB fyrede den af fra deres position over/bagved baren. Deres meget unikke genre fik de leveret fremragende. De opnåede aldrig en decideret koncert-stemning i lokalet, men i stedet skabte de en cool loungestemning af den beskidte slags
Lanegan’s mørke baryton af en gravrøst komplementerer Campbells henførende og fløjlsbløde vokal perfekt. Hvor de hver især kan blive for ensidige, giver de hinanden et spændstigt modspil, som i den grad bærer og klæder en koncert af denne intime akustiske art.
Med deres nyeste album, Diamond Eyes, er Deftones i år blevet genaktuelle, og med deres fem, nærmest tidløse, forrige albums, var der i valg af setliste nærmest garanti for høj kvalitet. Chino Moreno havde fået sit eget høje podie midt på scenen, og her indtog han straks sin position med armene i vejret, og med et brøl fra salen skød Deftones koncerten i gang.
Nok kunne Broken Social Scene ikke fylde Store Vega, men ved at lukke balkonen syntes salen stadig fyldt, og det var helt tydeligt, at det var dedikerede fans, der var mødt frem. Det på en gang komplekse og farverige lydbillede, som canadierne leverede, blev slugt råt af publikum.
Love Shop afsluttede deres efterårs tour med en flot, omend en smule rutinepræget koncert i Vega søndag aften.
Stone Sour lagde heldigvis de bløde sider til side, og de formåede at bide fra sig gennem det meste af aftenen. Alligevel stod man med fornemmelsen af, at der manglede noget. Noget der kunne løfte koncerten fra at være lige over middelmådig til at være helt superb.
Det er fjerde gang jeg ser Kellermensch live og det esbjergensiske band bliver ved med at forbløffe mig og bekræfte mig i, hvor godt et band de vitterligt er. Ikke at dette var deres bedste liveoptræden, men mere troen på, at de er et af Danmarks bedste og mest unikke rockensembler.