Udgivelser

Barren Earth: The Devil’s Resolve

Barren Earth: The Devil’s Resolve

by

Skal jeg vælge tre bands som Barren Earth henter sin inspiration fra, så vil valget falde på Edge of Sanity, Opeth og Amorphis. Kan man lide dem, så skal bør give Barren Earth et lyt – men man skal ikke forvente, at få det samme som de tre bands leverer.

Mordax: Violence Fraud Treachery

Mordax: Violence Fraud Treachery

by

Mordax er ikke noget nyt bud på hvordan (thrash)metal bør spilles, i stedet tager de fat i forskellige allerede eksisterende elementer af genren, men det gør de til gengæld med sikker hånd og et øre for det fede riff, og nogle gange er det nok.

Lis Er Stille: NOUS

Lis Er Stille: NOUS

by

Lis Er Stille har efterhånden udviklet sig fra begavede post-rock novicer med vel rigelig hang til Mogwai et al, til excentriske enere på den danske rockscene – og det er bestemt sagt i positivt øjemed, for jeg er fuld af begejstring overfor NOUS

Magnolia Shoals: Life Danced in the Flesh (EP)

Magnolia Shoals: Life Danced in the Flesh (EP)

by

Vi har at gøre med spændende og moden indiepop. Stemningerne og teksterne beskrives måske meget godt ud fra bandets navn, som er taget fra et digt af Sylvia Plath. Hende er gruppen blevet inspireret af i sangskrivningen, hvilket er mundet ud i en vis dybde og eftertænksomhed i teksterne.

The Megaphonic Thrift: The Megaphonic Thrift

The Megaphonic Thrift: The Megaphonic Thrift

by

Til nordmændenes ros skal lyde, at de ikke (helt så meget) er et Sonic Youth plagiat længere, men har taget en drejning hen mod et mere selvstændigt udtryk. Til gengæld giver de mere køb på de friske pågående melodier og møder lytteren med lettere syrede kompositioner, der ikke altid giver bonus.

Pulled Apart By Horses: Tough Love

Pulled Apart By Horses: Tough Love

by

Pulled Apart By Horses er et band, der aldrig vælger den nemme løsning. Musikken er omskiftelig i tempo, og de catchy guitarriff varierer mellem at lyde som henholdsvis hardcore, punk og endda stonerrock. Forestil dig 11 omgange i en boksering med de fire briter.

Dánjal: The Bubble

Dánjal: The Bubble

by

Dánjal er et ganske bemærkelsesværdigt talent, og dette album emmer tykt af humør, glæde og dybde og kunstnerisk integritet. Den færøske artist sætter sit eget personlige aftryk på et virvar af genrer og stemninger, og stort set alle numre lykkes godt.

Ed Sheeran: +

Ed Sheeran: +

by

På sin debutplade beviser Ed Sheeran, at han både er en glimrende sanger, sangskriver og guitarist. Umiddelbart er han endnu en singer/songwriter i rækken, men kaster man sig over hele albummet, bliver man overrasket over, de mange musikalske sider Sheeran har.

Blaudzun: Heavy Flowers

Blaudzun: Heavy Flowers

by

Den hollandske sanger og sangskriver Johannes Sigmund udsender sit tredje album under kunstnernavnet Blaudzun. Der er tale om iørefaldende sange i storladne arrangementer – med en vokal der på mange måder leder tankerne hen på Starsailor. Et absolut vellykket album, der giver Holland et par sjældne plus-point på musikkens Europa-kort.

The Luminous Blue Variables: The Magnetar Sessions

The Luminous Blue Variables: The Magnetar Sessions

by

Det er stille eksplosioner, der detonerer på The Magnetar Sessions, og man fyldes med en storm af billeder og associationer, når man har besøgt de massive stjerner med det magiske blå skær, tusind gange stærkere end solens lys.

Xiu Xiu: Always

Xiu Xiu: Always

by

Som helhed er Xiu Xiu mildest talt et løjerligt bekendtskab. Den eksperimenterende elektro-indie sender pile afsted mod de seneste fire årtiet – og måske frem mod de kommende. Der er mange interessante forsøg, og nogle gange lykkes de. Men den helt store sammenhæng er svær at finde, og derfor bliver dette album ikke blandt de mest mindeværdige.

Dirty Three: Toward The Low Sun

Dirty Three: Toward The Low Sun

by

Den begavede og emotionelt gribende trio leveret et album der næsten halshugger sig selv i åbningen, men heldigvis genfinder sig selv og fortidens meritter efter den hektiske og atypiske begyndelse. Herefter er der lutter gyldne sager og Dirty Three holder det vante høje niveau.

Rodrigo y Gabriela and C.U.B.A.: Area 52

Rodrigo y Gabriela and C.U.B.A.: Area 52

by

Denne plade er ingen garanti for en revival af cubansk folkemusik men Area 52 er lige en reminder om, at der er masser af varme og vitalitet i den ende af verdensmusikken. Og til at formidle det budskab er Rodrigo y Gabrielas talenter sådan set meget velegnet.

Young Guns: Bones

Young Guns: Bones

by

Young Guns er ikke noget dårligt band, og deres sange og produktion fungerer udmærket. Men det er svært at finde frem til det, der gør bandet til mere end blot ’endnu et’, for der er ikke ret mange særlige kendetegn, der giver fornemmelsen af, at her er et band, der har noget personligt og ejendommeligt at byde på.

Perfume Genius: Put Your Back N 2 It

Perfume Genius: Put Your Back N 2 It

by

Det er simple midler, der er i brug hos Perfume Genius. Det er klaver og vokal og ikke meget andet. Men når man hedder Mike Hadreas, så er det alt man behøver, og med sit andet album beviser han, at han er meget mere end en døgnflue.