Damien Rice’s tidligere sidekick Lisa Hannigan har med Passenger taget et stort skridt frem i forhold til debuten Sea Sew og begået et smukt og langtidsholdbart album. Desværre er der også enkelte fejlskud, der trækker albummet lidt ned.
The Lion’s Roar er resultatet af en modnet svensk søster-duo, der nu også evner at fænge når de skruer ned for tempoet. De ti numre albummet består af hører hver og en til blandt First Aid Kits bedste sange, og kan holde kadencen, er de snart klar til at udfordre de største i genren.
Umiddelbart er den helt store styrke hos Ida Gard den fortræffelige sangskrivning. Hernæst følger den lidt særprægede vokal, der befinder sig et forunderligt sted mellem det køligt blåtonede melankolske og det små kedelige halvspinkle.
Balloon Magic går efter den store britiske sensitive indiepop, som den lød i 80´erne og det gør bandet faktisk godt, for melodierne er der utvivlsomt på alle de fire delikate og nagelfaste sange, der har en god sammenhængskraft. Produktionen lader dog musikken noget efter.
The Foregn Resort skuffer en smule med deres nye EP. Ikke fordi jeg ikke forstår, at de er nødt til at søge lidt væk fra den klassiske 80’er-Cure-lyd, for det er nok en nødvendighed. Men det er altså når den krukkede vokal får lov at udbrede de stærke melodier, at bandet fortsat markerer sig som værende noget ganske særligt.
Raised Among Wolves nåede at vise, at de var et band, der kunne noget ganske særligt. Mon ikke de bandmedlemmer dukker frem i andre sammenhænge, og mon ikke vi får fornøjelsen af Tobias Boelts nydelige og kompetente sangskrivning og vokal et andet sted i de kommende år. For potentialet i dette nu opløste band var stort.
The First Waltz markerer sig som et velspillende, velproduceret, vellydende og velskrivende rockband på denne EP, der stort set rammer plet, hvis sigtet har været den brede middelvej. Jeg savner lidt udfordringer og afvigelser fra den sikre og lige vej – men fundamentet og basen for at stikke af fra gennemsnittet er solid og lovende.
Med olietønder, bilfælge, trædeorgel, gasmaske, kontrabas og sigøjner-ompa bankede en gruppe nordmænd sig ind i danskernes bevidsthed ved en, efterhånden, legendarisk optræden på Roskilde Festival i 2002. Nu er de klar med anden del af trilogien om pigen Violeta.
De har eksisteret i næsten et kvart århundrede, og har lykkedes med at holde sig under radaren for langt de fleste lyttere og radiostationer. Men har man først én gang været til familiefest hos the Timmins, dukker man op hver gang lejligheden byder sig.
Mount Rushmore Safari er relativ nye på den danske musikscene, men har alligevel formået at spille en masse koncerter både i Danmark og i Tyskland. Overordnet er det en energisk omgang indie, der sparkes henover stepperne af klagende guitarer og forsanger Andreas Sorgenfrei.
The Yes Wave debuterer med et fint og vellykket album, der kan virke lidt søgende i sit skæve udtryk. Variationerne mellem det indierockede og det alt.country-agtige er på den ene side sunde, men de giver også et lidt rodet billede. De langsommere og dybfølte numre står klart stærkest.
Der er svipsere undervejs, men det altovervejende indtryk er, at Laura Veirs lykkes til næsten perfektion med at skabe et lille vidunder af en musikalsk mirakel-baby, når hun fører gode gamle børneklassikere ind i sit skæve og lunefulde indie-folk-univers. Det er både smittende, charmerende og medrivende.
Mørk & Kjer fortsætter – trods nyt bandnavn – ad samme sti, som de slog ind på med forgængeren. Og det er, når de sikre kort spilles, at stikkene tages hjem. Eksperimenterne lykkes ikke i ligeså høj grad, men det forpurrer ikke indtrykket af et flot, varmt og nærværende album.
Johnny Madsen leverer endnu et album, der med garanti falder i god jord i den eksisterende fanbase. Alle os, der kun halvvejs trykker på ’synes-godt-om’-knappen vil nok stadig være draget og tiltrukket – men samtidig tøvende og tilbageholdende.
Forbered dig på forvirring, når du smider svenske Amaranthe på afspilleren. En forvirring over en atypisk og ulogisk genre- og stilsammensmeltning mellem de seks medlemmer, som hver for sig har erfaring fra bands som Mercenary, Kamelot, Engel og Dragonland.