Andrew Bird til Amager Bio i næste uge
byDen albumaktuelle violinspiller og fløjtevirtuos Andrew Bird lægger på mandag vejen forbi Amager for at give koncert i Amager Bio. Med sig i bagagen…
november, 2012
14.11.12 – Katatonia – Amager Bio
byKatatonia er et gudeband, der sjældent – hvis ikke aldrig – formår at forløse sin storhed på en scene, alligevel vender jeg altid snuden mod hovedstaden, når de spiller, i håb om at netop denne gang bliver koncerten hvor alting går op i en højere enhed.
Kloster: Ni Salmer Og En Aftensang
byMikael R Andreasen er i sandhed en ener på den danske scene, og han formår at gøre sin kristne overbevisning til almene omfavnelser af stor ynde. Små enkelt spillede – oftest underspillede – salmer af skønhed, sat med en uhyre flot intimitet, der giver en følelse af nærvær og sammenhæng.
The Soft Pack: Strapped
byDen uomtvisteligt poppede side debuten var gjort af, blev konstant splittet ad af lige dele charme, humor, frækhed og en satans forførende sans for røvsparkende energi, der gav en frisk fyrighed. Strapped er så godt som tørlagt for samme evne til at skabe enkle, men langtidsholdbare knaldperler.
Første navne klar til Roskilde Festival
bySelvom der stadig står 2012 på kalenderen, og der er lang tid til næste års festival, arbejder bookerne på højtryk for at få programmet…
Toy: Toy
byToy har smidt tolv ambitiøse debutsange, der bestemt har momenter og anslag til noget stort, men som ikke er flyvefærdige endnu. I hvert fald sidder jeg ofte med en ”lige ved og næsten, hvis bare” -fornemmelse i kroppen, når jeg lytter til albummet.
Skye: Back To Now
byFans af Morcheeba og Skyes tidligere soloudspil kan sagtens glæde sig til Back To Now, som er som at slikke honning i en smuk kvindes kavalergang. Forførende frækt og stilsikkert på samme tid.
Tony Sly & Joey Cape: Acoustic, Vol. 2
byAcoustic, Vol. 2 består af 10 nyfortolkninger af numre, der tidligere har været med på Lagwagon- eller No Use For a Name-albums samt to nye nummer. Resultatet er udmærket uden på nogen måder at være prangenden, hvilket er ærgerligt, når nu det er Tony Sly’s svanesang.
Nephew: Hjertestarter
byNephew har sadlet om på Hjertestarter. Teksterne er danske og langt mere personlige, der bliver slået hårdere på trommerne, og der er distortion på guitaren. Nevøerne har trukket i arbejdstøjet, har smøget ærmerne op og fundet værktøjet frem.
Balthazar: Rats
by“Rats” er et ujævnt album, der kan virke usammenhængende, men som alligevel har et sært drive, der giver en rød tråd gennem de forskelligartede stemninger. Balthazar forsøger sig med et stilskifte, og på de numre, hvor de tager skridtet fuldt ud, lykkes de.
CODY: Fractures
byPå trods af deres bebudelse af brud, er CODY let genkendelige på Fractures. Americana-genren har nogle regler, og dem følger københavnergruppen langt hen ad vejen stadig. Alligevel bryder gruppen i nogen grad med reglerne på Fractures. Genren er i store træk den samme, men der er lagt flere lag på.
31.10.12 – Dirty Projectors – Store Vega, København
byDesværre levede bandet ikke op til de høje forventninger de ellers havde gjort sig fortjent til. Ganske vidst spillede de ekstremt overbevisende, men nåede sjældent at få deres imponerende sammenspil til at skabe en nævneværdig respons hos publikum.
J. Tex & The Volunteers: House On The Hill
byNår jeg nu nævner inspiration fra og tydelige paralleller til adskillige andre bands, kunne man spørge sig selv, hvor vidt J. Tex & The Volunteers har sin berettigelse. Her må svaret blive et rungende ja, for det er gjort med så stor autencitet og overbevisning, at jeg gerne vælger danskerne til.
The Reptones: Ingrid, It’s Only a Movie
byDer er ingen tvivl om, at The Reptones er dygtige musikere, men i en genre, hvor det meste er hørt og prøvet, skal der mere til end en guitarsolo og en tight rytmesektion. Og det er først og fremmest, når tempoet skrues ned og bandets personlighed for alvor skinner igennem, at The Reptones lyder som noget andet og mere, end hvad man har hørt så mange gange før.